Annonce
Tønder

Nu kan du igen blive vaccineret på apoteket

Nu kan man igen blive vaccineret med influenza på Løve Apoteket i Tønder. Foto: Cecilie Spottog Petersen
Vil du vaccineres for influenza, behøver du ikke længere at bestille en tid hos lægen. Nu kan du igen få vaccinen på apoteket uden tidsbestilling.
Annonce

Tønder: På apoteket kan du igen få et lille stik, når du skal vaccineres mod influenza.

Vaccinen på apoteket har tidligere været tiltænkt folk over 65 år og folk med kritiske sygdomme. Men et stort antal udenfor disse to målgrupper ønskede også at blive vaccineret, så man måtte stoppe ordningen.


Man kan komme direkte fra gaden, og så skal man bare vente 15 minutter, efter man har fået vaccinen.

Lis Thorsen, farmaceut på Løve Apoteket i Tønder


- Der var simpelthen ikke vacciner nok til alle, der kom ind, fortæller Lis Thorsen, der er farmaceut på Løve Apoteket i Tønder.

Ordning kom ellers fordi Sundhedsstyrelsen ønskede, at flere blev vaccineret mod influenza.

Men nu kan alle komme ind og få vaccinen, der beskytter mod fire forskellige former for influenza. Prisen på vaccinen er 185 kroner. Er du over 65 år eller lider af en kronisk sygdom er vaccinen gratis.

Annonce

Vaccine i baglokalet

Der er ikke behov for at bestille tid, hvis man ønsker at blive vaccineret.

- Man kan komme direkte fra gaden, og så skal man bare vente 15 minutter, efter man har fået vaccinen, fortæller Lis Thorsted, som også kan oplyse, at folk stille og roligt er begyndt at komme ind for at blive vaccineret.

Det lille stik gives i baglokalet, så man bliver skærmet fra de øvrige kunder. Apoteket i Tønder har seks ansatte, fordelt på to afdelinger, der kan vaccinere.

Udover Løve Apoteket i Tønder, kan man også blev vaccineret mod influenza på apoteket i Skærbæk og i Toftlund også uden tidsbestilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Den gode fortælling

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce