Annonce
Billund

Nu kan du igen få dit arrangement i avisen

Lokalredaktør Andreas Bjerre. Foto: Robert Wengler
Annonce

Kære læser,

Da covid-19 lukkede Danmark tilbage i marts, blev alle arrangementer, udstillinger, koncerter og gudstjenester i Billund Kommune aflyst, udskudt eller sat på standby. Vi satte derfor også avisens daglige Det Sker-liste på standby, da der simpelthen ikke var noget at oplyse om.

Nu, hvor genåbningen er godt i gang, ligesom myndighedernes retningslinjer er blevet mere lempelige, pibler der igen liv og aktiviteter frem. Det er glædeligt, og derfor vil vi rigtig gerne have gang i Det Sker-listen igen, så arrangementerne bliver synlige også her i avisen.

Lige nu er listen tom. Så kom endelig til tasterne og fortæl, hvad der er af arrangementer rundt om i Billund Kommune. Det gælder om at få så mange som muligt til at se, hvad der sker. Og her er avisens spalter en god mulighed.

Det er som bekendt gratis at få sit arrangement på listen. Man skal gøre det selv ved at gå ind på www.jv.dk/eventinfo. Her er det beskrevet, hvordan man skriver sit arrangement på.

Det er et forholdsvis nyt system, og det er ret smart, mener vi selv. Fordelen er blandt andet, at det minimerer risikoen for fejl, når man som arrangør selv taster tid og sted ind. Som arrangør kan man desuden få hjælp til at skrive en foromtale, som også vil blive bragt i avisen både online og på print, så endnu flere læsere kan blive opmærksomme på arrangementet.

Jeg håber, at I efter et par gange bliver fortrolige med det, så vi får så mange aktiviteter i avisen som muligt. Hvis man farer vild i det, kan man altid ringe eller komme ind på redaktionen og få en hjælpende hånd.

I øvrigt er der sket noget med avisen hen over sommeren. Vi har bygget en smule om, så JydskeVestkysten har fået et lidt andet udseende. Samtidig har vi journalister fået et nyt system at arbejde i.

Omlægningen er sket uden de større fejl, men der har været nogle mindre, som I muligvis allerede har opdaget. Vi håber, I vil bære over med de opstartsfejl, der må komme. Vi gør i hvert fald vores bedste for, at overgangen til det nye system ikke kommer til at betyde noget for jer – andet end at I en bedre oplevelse af avisen.

God læsefornøjelse,

Lokalredaktør Andreas Bjerre


Det er som bekendt gratis at få sit arrangement på listen. Man skal gøre det selv ved at gå ind på www.jv.dk/eventinfo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce