Annonce
Sydjylland

Mustafa har sagt farvel og tak til islam: Nu kan du komme helt tæt på hans historie

I teenageårene flyttede Mustafa Sayegh fra Ribe til Skovparken i Kolding. Han glædede sig til at blive en del af ghettoen, og han begyndte at lave kriminalitet for at passe ind. Men da han havnede i et muslimsk ægteskab, indså han, at han måtte bryde ud af religionen. Arkivfoto: Søren Gylling
Tirsdag den 10. november kan du opleve Mustafa Sayegh fra Kolding fortælle om sit liv som frafalden muslim.
Annonce

JV Direkte: Mustafa Sayeghs 35-årige liv har været en rustjebanetur frem og tilbage mellem dansk og muslimsk kultur. Kampen for på den ene side at føle sig fri og på den anden side at gøre sine libanesiske forældre stolte var et fængsel, indtil han tog flugten.

Nu kan du møde eks-muslimen, debattøren og stifteren af foreningen Frafalden til et JV Direkte arrangement tirsdag den 10. november i Kolding.

Her fortæller han om en opvækst, hvor han desperat forsøgte at passe ind. Lige fra barndommen i Ribe hvor han voksede op blandt etnisk danske børn og spiste svinekød i smug, til han endte i kriminalitet i ghettoen Skovparken i Kolding.

Her blev han gift med en muslimsk kvinde, men i løbet af de otte år, som ægteskabet varede, gik det op for ham, at han måtte bryde med islam for at føle sig fri.

Mød Mustafa Sayegh

  • Tid: Tirsdag den 10. november 2020, klokken 16.30-17.30.
  • Sted: JydskeVestkystens redaktionen i Kolding, Essen 16, 6000 Kolding.
  • Pris: Gratis for abonnenter og 200 kroner for Ikke-abonnenter.
  • Der er plads til 25 deltagere, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet via følgende link: https://nembillet.dk/65599/JV_Direkte_-_Moed_Mustafa_Sayegh
  • Avisen sørger for håndsprit god afstand mellem deltagere.

Det blev starten på et liv med trusler og hadefulde beskeder fra det muslimske miljø. Da han begyndte at kritisere islam offentligt, tog hans egen familie også afstand fra ham.

- Glem, at du har en familie, lød det i en besked fra hans mor efter en artikel i JydskeVestkysten.

Nu har Mustafa Sayegh stiftet foreningen Frafalden, der skal hjælpe andre eks-muslimer til et godt liv uden islam. Ifølge ham er det i dag alt for svært at vælge religionen fra uden at blive presset og overvåget af det muslimske miljø.

Men stiftelsen af foreningen er fyldt med udfordringer, dilemmaer og ikke mindst store krav til sikkerheden for nuværende og kommende medlemmer.

JydskeVestkystens journalist Rikke Baltzer interviewer Mustafa Sayegh, og derefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål.

Billetter kan købes via JydskeVestkysten på nembillet.dk eller avisfordele.dk/jydskevestkysten. Det er gratis for abonnenter og koster 200 kroner for ikke-abonnenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce