Annonce
Tarm

Nu kan du skåle i Skjern Å: Åen får egen øl og whisky

Laksens Hus med daglig leder Kenny Frost i spidsen er blevet forhandler af Stauning Whisky, og det nye samarbejde gør også, at lystfiskerne nu kan glæde sig over, der i oktober bliver solgt en speciel Skjern Å Whisky. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Laksefiskeriet i Skjern Å begynder tirsdag, og i den nye sæson satser Laksens Hus på samarbejder med lokale alkoholproducenter.

SKJERN: Med hånden på rattet og øjnene på dybdemåleren navigerer fiskemesteren Søren Larsen med en vigtig last. For i bunden af den lille motorbåd står en egetræstønde. 50 liter gyldne dråber indeholder tønden, som egentlig er fra Frankrig, men mest af alt er kostbar, fordi indholdet stammer fra Stauning Whisky.

Whiskytønden sejlede mandag på Skjern Å for at tage turen fra Stauning til Albæk; en tur på mere end fire timer. Det er nemlig i Albæk, Laksens Hus ligger, og whiskyens ankomst fejrede en gammel tradition på en ny måde.

Tirsdag smider hundredvis af lystfiskere snøren i vandet, når laksesæsonen begynder i Skjern Å, og for at fejre det, har Stauning Whisky og Laksens Hus indgået et spritnyt samarbejde.

Laksefiskeri og whisky hører nemlig mere end godt sammen. For når man skal fejre, at en ekstrastor laks bed på, eller man om aftenen sidder og nørkler med at binde fluer, hører det sig til med en god whisky. Sådan er det i hvert fald i whiskyens hjemland, Skotland, hvor fiskeri også hører til en af hovedhobbyerne.

- Whisky og laksefiskeri går hånd i hånd, ligesom kaffe og chokolade eller store bøffer og rødvin. Så lige siden jeg fik arbejdet med at sørge for at få lystfiskerturister til Skjern Å, har det været planen for mig at indlede et samarbejde med Stauning Whisky. Nu når vi har lokal whisky i verdensklasse, og vi har en å, der er på vej frem til international klasse, er det helt perfekt, at det kan gå hånd i hånd, siger den daglige leder af Laksens Hus, Kenny Frost.

Borgmester Hans Østergaard (V) var en af de tilskuere, der mandag mødte op for at se whiskyen indtage Laksens Hus. Han hoppede endda om bord på båden det sidste stykke og fik derfor debut på Skjern Å.

- Det var en rigtig god idé at fremhæve nogle af de styrker, vi har i kommunen; i det her tilfælde først og fremmest lystfiskeriet og at få fortalt en god historie om det ved at kombinere det med Stauning Whisky, siger borgmesteren.

Annonce

Jeg tror på, at de der lystfiskerhistorier kravler ind i tønden. Sikke en stemning, tønden skal leve i i et halvt år.

Kenny Frost, daglig leder, Laksens Hus

Whisky bliver en sjælden udgave

Den nye Skjern Å Whisky er ikke en ny whisky fra Stauning Whisky, men det er en af de whiskyer, destilleriet allerede laver. Forskellen er bare, at whiskyen skal stå i Laksens Hus, hvor den skal lagre mere, end whiskyen normalt gør.

Den ekstra tid i den franske egetræstønde ændrer både whiskyens smag og farve; så selvom Skjern Å Whiskyen ikke er en specialfremstilling, bliver whiskyen den eneste af sin slags og den eneste med den smag, når den bliver solgt ved laksesæsonens udgang i oktober. Og så har whiskyen også en ingrediens, de færreste kan prale af – al lystfiskersnakken, der flyver i luften i Laksens Hus.

- Jeg tror på, at de der lystfiskerhistorier kravler ind i tønden. Sikke en stemning, tønden skal leve i i et halvt år, siger Kenny Frost med et grin.

Samarbejdet med Stauning Whisky løber i første omgang i en håndfuld år. Hvis alt går vel, kan de 50 liter, som giver mellem 80 og 90 flasker, meget vel blive til 200 liter til næste år.

- Vi har da tønder, der er større end den på 50 liter, så det kunne da være, den skulle vokse til næste år, siger medstifter af Stauning Whisky Henning Svoldgaard med et smil.

Rækker Mølle genopliver Skjern Å Øl

Hvis man ikke kan vente til oktober med at støtte laksene i Skjern Å, eller man bare hellere vil drikke øl, har Rækker Mølle Bryghus sørget for, det kan lade sig gøre. Bryghuset udgiver nemlig som noget nyt Skjern Å Øl. Den sælges i lokale supermarkeder og butikker.

Den ene øl er den almindelige pilsner med en ny etikette, mens den anden er en helt ny og tyskinspireret Kellerbier. For hver øl, der bliver solgt, går der tre kroner til at gøre livet bedre for de lokale laks og lystfiskere.

- Jeg tror, det er en god idé, og så håber vi bare, at folk kan lide øllen, siger brygmester Thomas Horacek.

Mylius Erichsens Bryghus har tidligere lavet en Skjern Å Øl, men navnet er ikke i brug længere, og det har Rækker Mølle Bryghus altså nu gjort noget ved.

Whiskytønden skulle trækkes det sidste stykke til Laksens Hus, efter den kom på land. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce