Annonce
Gear

Nu kan du snart lade din høje BMW op

Plug-in versionen af BMW X3 kan køre op til 46 km på ren el. Den lander herhjemme til næste forår. Foto: BMW
BMW X3 kommer som plug-in-hybrid, der kan klare op til 46 kilometer på ren el, og som den danske importør lancerer som en grøn firmabil.

Der kommer fortsat flere tilbud om opladningshybrider på hylderne i firmaklassen, hvor BMW snart søsætter den nye høje X3 xDrive30e plug-in.

Den byder på en opsætning, hvor en benzinmotor på 184 hk spiller sammen med elmotor på 109 hk, hvilket giver en samlet systemydelse svarende til 292 hk. Fuldt opladet er rækkevidden på ren el 41-46 kilometer. Elmotoren giver også et ekstra skub til SUV’en, som klarer 0-100 kilometer i timen på 6,1 sekunder og helt på toppen kan køre 210 kilometer i timen.

Annonce

BMW

Har en lang række plug-in-hybrider og elektrificerede modeller på vej. Plug-in-hybrider udnyttes mest optimalt, hvis man har en kørestil og -rytme, der giver mulighed for at køre på ren el mest muligt og mulighed for at lade bilen jævnligt op.

Også som elbil

Den høje X3 xDrive30e er bestykket med et batteri på 12,0 kWh brutto. Det kan lades op hjemme på seks timer, mens tallet hedder 3,5 timer med en wallboks.

Forbruget ligger på 41,7 km/l til 47,6 km/l efter den noget akademiske skala for plug-in-hybrider.

Bagagerummet klarer 450 liter, mens bilen må have 2000 kg på krogen.

Den nye plug-in-hybrid skal produceres på BMW’s fabrik i amerikanske Spartanburg, hvor produktionen går i gang til december. Den nye X3 vil som den første BMW-model både kunne fås med benzinmotor og dieselmotor samt som plug-in og elbil. Den sidstnævnte kommer som den nye iX3 i løbet af 2020.

Mærkets xDrive-system omfatter firehjulstræk, hvor kræfterne fordeles optimalt mellem for- og bagaksel. Det sker også ved kørsel på ren el.

Klar næste forår

Modellen, som lander hos de danske forhandlere i marts til næste år, er prissat. Her er BMW klar med beskatningsværdien, som er det mest relevante for de fleste mulige købere, som vil være firmabilister. Den er 625.000 kroner for en model med en firmapakke, som blandt andet omfatter digital instrumentering, elektrisk bagklap, LED-forlygter, trådløs opladning af telefonen og sportssæder.

Den mere klassiske firmamodel, 330e Touring, er allerede på markedet til en beskatning på 513.021 kroner for en 330e sedan M Sport Aut.

Det er i begge tilfælde en del mere end de klassiske motortyper.

X3 bliver den første model fra BMW, der også vil kunne fås som både opladningshybrid og med ren eldrift i form af iX3, som følger i 2020. Foto: BMW
xDrive 30e har en samlet ydelse på 292 hk. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce