Annonce
Nordtyskland

Nu kan man atter tage en tur til tapiren

Lederen af Gettorf Dyrepark glæder sig over, at han og tapiren Jule snart atter må få besøg. Foto: Torsten Peters
Annonce

KIEL: Udendørs områder i dyreparker og zoologiske haver i Slesvig-Holsten får lov til at genåbne fra december, hvis der er lagt planer for hygiejnen under coronaepidemien. Det har delstatens regering besluttet, skriver mediehuset SHZ.

Dyreparker og zoologiske haver beviste allerede i sommer, at de store anlæg giver tilstrækkelig mulighed for, at besøgende kan holde tilstrækkelig afstand, lyder regeringens begrundelse.

- Jeg har fuld tillid til, at dyreparker og zoologiske haver vil håndtere situationen ansvarsfuldt. Faktisk handler det også om dyrene, der for manges vedkommende har vænnet sig til besøg og kontakt med mennesker, som de nu savner, mener den slesvig-holstenske miljøminister, Jan Philipp Albrecht.

Tyskland er nu inde i sin anden delvise nedlukning med forsamlingsforbud og tvangslukning af kultur og fritidslivet. på grund af stadig flere tilfælde af smitte med coronavirus. Forholdsreglerne blev onsdag forlænget frem til den 20 december. Tyskland har dog som den eneste delstat lempet en smule med hensyn til forsamlingsforbud og nu altså også dyreparker og zoologiske haver, fordi smittespredningen i delstaten er ganske begrænset.

Under nedlukningen har de berørte virksomheder mulighed for at søge statstilskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce