Annonce
Kolding

Nu kan man igen hoppe i vandet: Forurening er væk ved to strande i Kolding

Det er igen sikkert at bade ved Mindegården og Teglgården Strand i Hejlsminde og ved Fristrand lige nord for Binderup Strand. Kommunen har ellers frarådet badning der i flere dage på grund af forurening med E.colibakterier. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Nye prøver har vist, at vandet ved to strande i Kolding Kommune ikke længere er forurenet med for mange E.colibakterier.
Annonce

Kolding: Man kan igen hoppe i bølgen blå ved Teglgården og Mindegården Strand i Hejlsminde og ved Fristrand umiddelbart nord for Binderup Strand.

Efter at Kolding Kommune i torsdags ved rutinemæssige badevandsprøver konstaterede, at der var for mange E.colibakterier i vandet ved de to strande, gik man fra kommunens side straks ud for at fraråde al badning ved de to strande, da man kan blive syg, hvis man sluger noget af det forurenede vand.

Fredag tog man så nye prøver af badevandet ved både disse to strande og ved de nabostrande, der ligger i nærheden, og resultatet er netop tikket ind hos kommunens miljøfolk.

Miljøtekniker Timm Jäger forklarer, at der blev taget i alt ti vandprøver fredag, og samtlige prøver viser, at der ikke længere er nogen forurening af vandet ved hverken Teglgården og Mindegården Strand eller Fristrand - ligesom nabostrandene også gik fri.

Annonce

Årsagen er uvis

Hvordan badevandet ved strandene var blevet forurenet med E.colibakterier vides ikke.

BlueKolding og kommunen forsøgte allerede i sidste uge at finde ud af, hvad årsagen til det høje bakterieindhold i badevandet var. Men det lykkedes ikke, og man kunne konstatere, at der ikke havde været overløb af spildevand ved nogen pumpestationer, ligesom der heller ikke havde været overløb ved nogen af de lokale rensningsanlæg.

E.colibakterier

  • E.colibakterier er tarmbakterier, som normalt findes i spildevand fra mennesker eller dyr.
  • Hvis man under badning kommer til at sluge vand med for mange E.colibakterier, kan man risikere at få kvalme, mavepine og diarré.

Meldingen fra kommunen var, at forureningen eventuelt kunne stamme fra en septiktank på for eksempel en båd eller en autocamper eller fra en privat kloak.

Timm Jäger oplyser, at man i løbet af tirsdag vil tage de skilte ned, der torsdag blev sat op ved de to forurenede strande, og som frarådede al badning.

Selv om skiltene endnu ikke er fjernet tidligt tirsdag eftermiddag, kan man godt hoppe i vandet ved de to strande allerede nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce