Annonce
Varde

Nu kan Svend få frisk mad: Tidligere nægtede plejehjemsbeboer at spise

Svend Boysen fik sat en diskussion i gang, da han nægtede at spise mad fra et storkøkken. Nu er der lavet en bistro-ordning, som bekommer ham vel. Foto: Morten Nielsen

Han ville ikke spise den kommunale mad, men nu er der et tilbud, som plejehjemsbeboer Svend Boysen kan lide. Erhardt Jull (K) nåede som politiker at få sit forslag om middagsmad i en bistro for ældre gennemført, inden han stoppede i Varde Byråd.

Oksbøl: Svend Boysen fra Oksbøl stod for et halvt års tid siden frem i JydskeVestkysten, at han som plejehjemsbeboer ikke ville spise det kommunale tilbud, når det kommer til ældremad. Han har blandt andet fået sin datter til at lave mad til sig og fravalgt madordningen på plejehjemmet. Svend Boysen lider af lungesygdommen KOL og er beboer på plejehjemmet Poghøj.

Men tirsdag var der atter mulighed for at få frisklavet mad for pensionisterne i Oksbøl. Cafeen i Poghøj, Bistro Poghøj, genopstod nemlig - næsten som i gamle dage - det vil sige før 2010. Pensionisterne i byen kan nu atter få frisk tilberedt mad fire gange om ugen ved middagstid. Og det skabte begejstring.

- Det her er bare så fedt, at jeg får kuldegysninger.

Sådan lød det fra lederen af køkkenet på Poghøj, Anne Mette Jensen, da hun tirsdag var med til at genåbne bistroen, som dog fremover får to adresser.

Det her er bare så fedt, at jeg får kuldegysninger.

Anne Mette Jensen, leder af køkkenet på Poghøj.

Poghøjs køkken

I de senere år har Poghøjs køkken lavet mad til skoler og andre børneinstitutioner i Varde Kommune, men ikke til beboerne på plejehjemmet.

Skål, det har vi trængt til i Oksbøl. Erik Mathiasen og Hanne Gade fra ældreboligerne i Kirkegade er glade for den genåbnede bistro-ordning. De skåler her i postevand. Foto: Morten Nielsen

Privat og kommunalt initiativ

Det er nemlig ikke kun et kommunalt initiativ. Også den private Nørregades Café i Oksbøl, som siden oktober er drevet af Jonna Kristensen, er med i ordningen.

- Onsdag og fredag tilbyder jeg mad til 50 kroner for pensionister, siger Jonna Kristensen. Normalt er dagens ret dyrere, men hun er med på at skabe et samlingspunkt for pensionister, og hun har sammen med Poghøj sammensat en madplan for foreløbig januar.

Køkkenet på Poghøj holder bistro tirsdag og torsdag, mens der er pensionistmad i Nørregades Café onsdag og fredag.

- Jeg har ikke dagens ret tirsdag og torsdag, så bistroen på Poghøj konkurrerer ikke mod mig, siger Jonna Kristensen, der også håber på flere gæster end i dag på grund af ordningen.

Anne Mette Jensen, leder, Anja Halcrow, ernæringsassistent og Jonna Krisensen, caféejer sørger for, at bistroen genåbner i praksis. Foto: Morten Nielsen
Annonce

Politiker nåede at få bistroen gennemført

Det er den tidligere konservative byrådspolitiker fra Oksbøl, Erhardt Jull, som har sørget for, at det praktisk kan lade sig gøre at genåbne bistroen.

- Bistroen blev vedtaget på mit sidste møde i social- og sundhedsudvalget, at det var juridisk i orden, at Varde Kommune kunne sælge mad til pensionisterne for 50 kroner. Det er et forslag, jeg har stillet. Det har ærgret mig, at køkkenet på Poghøj efter kommunesammenlægningen ikke længere måtte bruges til bistro, siger Erhardt Jull.

- Det havde tidligere stor værdi, at pensionisterne kunne komme her og spise sammen, der har mulighed for samvær, siger Erhardt Jull.

Han er glad for, at det nåede at blive vedtaget, mens han sad i byrådet. Ved kommunalvalget i november blev Erhardt Jull ikke genvalgt.

- Vi har fået i opdrag, at ordningen ikke må koste penge, men at vi heller ikke må tjene penge, siger lederen af køkkenet Anne Mette Jensen, som var glad for atter at se pensionister. Hun var helt tilbage i 1980'erne med til at starte bistroen for den daværende Blåvandshuk Kommunes ældre.

Erhardt Jull kan se tilbage på en politisk karriere, hvor han som den sidste milepæl fik genåbnet bistroen for ældre i Oksbøl. Han var en glad mand tirsdag. Foto: Morten Nielsen
Annonce

Jeg vil bruge det

På åbningsdagen tirsdag blev der trakteret med hamburgerryg, grønlangkål og brunede kartofler.

- Jeg er helt sikker på, at jeg vil bruge det her tilbud flere gange om ugen, siger beboer Svend Boysen, der nu ikke behøver at trække så meget på sin datter længere.

Annonce
Varde For abonnenter

Dispensation til kendispars 12 lejligheder kan være helt ubrugelig

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video - Bro helt lukket for første gang i 91 år: Sejl med over Alssund

Sønderborg For abonnenter

Se billeder og video: Kom med ind i Alssundbroens hemmelige rum

Sydjylland

Knap en million syddanskere er fuldt ud vaccinerede: Men smitten stiger i syv ud af ti syd- og sønderjyske kommuner

Vejen

Også noget for husarerne: Otte farverige kvinder åbner godteposen

Erhverv

Gældsstyrelsen begærer skiltefirma i Kolding konkurs

Esbjerg For abonnenter

Millionerne er afsat, men firebørnsfamilien venter på femte år på cykelstien: Det er godt nok vildt, det skal tage så lang tid

Varde

Kunderne bliver, efter at Kirsten har betalt 50.000 for to sure smileyer: - Du får mig ikke til at sige, at loven er retfærdig

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Mand slipper for fængsel efter dødstrusler: - Jeg kommer tilbage og slår dig ihjel

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Haderslev

Naturen får nyt liv blandt de døde. Og Haderslev får et nyt parkanlæg

Aabenraa For abonnenter

Gamle smøger og ny bro: Aabenraa er på skønhedskur

Billund

Patienter kommer fra hele landet til gynækolog i Billund: De skal mærke, at de er i gode hænder her

Annonce