Annonce
Kolding

Nu kommer bog om Koldings fortid ud i alle kommunens afkroge

Historien bag Jernbanegade 1 i Vamdrup er blot en af de mange fortællinger, man finder i årets udgave af Koldingbogen. Foto: Ellen Ravn Bertelsen
Vamdrup Bibliotek og et sommerpensionat i Hejls er et par af de stoppesteder, hvor årets Koldingbogen gør holdt. Der er lidt flere oplandsfortællinger end sædvanligt i udgivelsen, som gerne vil favne hele kommunen.

Alle artiklerne i den kommende udgave af Koldingbogen handler om samme emne: Samlingssteder. Og bogen er i sig selv et samlingssted for hele kommunen. I 2019-udgaven er der artikler, som ud over selve Kolding kommer omkring Grønninghoved, Hejls og Vamdrup, der er centrum for kapitlerne "Gamle bygninger får nyt liv" og "Indre Mission i Vamdrup".

- Der er flere artikler fra oplandet, end der plejer et være. Og det er jeg kun glad for. Vi har i hvert fald prøvet at italesætte, at bogen omfavner hele kommunen og er for hele kommunens borgere. I sin tid er den selvfølgelig startet som en bog for gamle Kolding Kommune, men med sammenlægningen i 2007 er vi forpligtede til, at den er relevant i hele kommunen, og det vil vi også rigtig gerne, siger stadsarkivar Lene Wul, der har redigeret bogen sammen med Malene Mygind-Elmann.

Annonce

Koldingbogen

Årets Koldingbog bliver præsenteret ved et offentligt arrangement fredag den 15. november. Arrangementet begynder klokken 15 på Nicolai Scene i Kolding. Her kan man typisk møde de fleste af bogens forfattere.

Bogen er støttet af Kolding Kommune, og det er også kulturudvalget, der står som udgiver af bogen.

Koldingbogen koster 150 kroner og kan købes hos boghandlere eller via Kolding Kommunes netbutik. Her kan tidligere udgaver af bogen også købes.

Bygning til tiden

Hun fortæller, at arbejdet med årets Koldingbog begyndte tidligt med et historisk værksted på Kolding Bibliotek, hvor stadsarkivet har en satellitafdeling i kælderen. Det betød, at man allerede i marts havde ideerne til bogens kapitaler, som strækker sig over rekordmange sider - nemlig 258 sider.

Kirsten Wehmüller står bag en af ideerne. Hun fortæller den fantastiske historie bag Vamdrup Bibliotek. Hun er selv formand for Historisk Forening for Vamdrup og Omegn, der holder til i nabobygningen i Jernbanegade.

I Koldingbogen kan man læse, hvordan bygningen har nøje sammenhæng med byens grundlæggelse og udvikling. Den blev i sin tid bygget af det engelske ingeniørfirma Peto, Brassey and Betts, der også stod for anlæggelsen af jernbaneanlægget fra Fredericia over Kolding og Lunderskov til Vamdrup. I bygningen, som stod opført i 1866, havde toldforvalteren sin bolig.

Men da grænsen blev flyttet i 1920, var der ikke længere behov for toldforvaltere i Vamdrup, og hvad skulle man så bruge den store bygning til? Jo, først holdt sognerådet sine møder her, og da kommunen voksede, blev pladsen efterhånden for trang til administrationen, som i 1981 rykkede i nye lokaler.

Siden da har bygningen huset byens bibliotek, men - som Kirsten Wehmüller også skriver - så er der en aktuel debat om, hvorvidt biblioteket skal blive boende her.

Grænser i 2020

Og sådan er Koldingbogen ikke kun en historiebog, men også en bog i øjenhøjde med sin nutid. Det viser flere af bogens kapitler.

- Det er lige præcis, hvad jeg ønsker. Det skal være en bog til nutidens borgere i hele kommunen og ikke kun en bog for særligt historieinteresserede, siger Lene Wul.

Mens den nye udgave af Koldingbogen er på vej ud i julehandlen, så ligger planerne for næste års udgave allerede klar. Her bliver temaet grænser, hvilket flugter fint med fejringen af genforeningen.

- Det lægger også op til, at vi kommer rundt omkring i kommunen. Men vi vil også gerne tænke emnet som andet end de rent geografiske grænser, sådan at vi også næste år kommer så bredt omkring som muligt, siger stadsarkivar Lene Wul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce