Annonce
Indland

Nu kommer der pant på juice, saft og smoothies

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra i dag er over 400 slags juice og saft med i det danske pantsystem. Men de bliver rullet langsomt ud.

Det er ikke kun længere øl og vand, der skal pantes.

Også flasker og dåser med juice, saft, most og smoothies skal fremover med tilbage til butikken, når de er tomme.

Mandag udvides det danske pantsystem nemlig, så emballagen fra flere end 400 slags juice, saft, most og smoothies snart er med under pantparaplyen.

Derfor vil mere end 50 millioner plast- og glasflasker og aluminiumsdåser nu ende i pantautomaterne og blive genbrugt hvert år, anslår Dansk Retursystem, der har eneret på dansk pant.

Ændringen blev vedtaget i Folketinget sidste år, og Heidi Schütt Larsen, vicedirektør hos Dansk Retursystem, glæder sig over udsigten til mere genbrug.

- Der har været et stort politisk ønske om, at de her emballager også skulle ind i pantsystemet på grund af klima og ressourcer. Det sparer en masse CO2 og ressourcer fra vores jordklode, siger Heidi Schütt Larsen.

I forvejen afleverer danskerne i gennemsnit 3,8 millioner flasker og dåser hver dag, og Danmark har en af verdens højeste returprocenter.

Det vil dog ikke være hver eneste flaske juice og saft, der fra på mandag kommer med pantmærker. Butikkerne laver nemlig en glidende overgang, så de produkter, der er på hylderne nu, får lov til at blive solgt og drukket.

Først fra 1. november skal alt, der bliver solgt, være med pant på.

I supermarkederne byder man udvidelsen velkommen, selv om det vil kræve lidt mere arbejdskraft at håndtere den ekstra pantmængde.

- Det lægger lidt mere pres på baglokalerne, men vi synes, at det er en rigtig god og vigtig ting, så vi kan mindske plastforbruget, siger Signe Frese, direktør for social ansvarlighed i Coop, der står bag kæder som Fakta og Brugsen.

Hun regner med, at de nye produkter gradvist vil ramme hylderne over de næste måneder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce