Annonce
Indland

Nu kommer der permanent fartkontrol på Storebæltsbroen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For mange kører for stærkt på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Minister indfører permanent kontrol.

Hvis man har det med at træde lidt for hårdt på speederen, vil der fremover være større risiko for en bøde på Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil indføre permanent fartkontrol på dele af Storebæltsbroen og i tunnelen på Øresundsbroen.

Tiltaget kommer, fordi for mange bilister kører for hurtigt.

- For høj fart, der ikke er tilpasset forholdene, øger risikoen for ulykker, siger Benny Engelbrecht.

- Og trafikulykker i tunneler og broer er ofte mere alvorlige end ulykker i åbent land, ligesom andre trafikanter han have svært ved at undvige og derfor risikerer at blive en del af ulykken, siger han i pressemeddelelsen.

Det vil være strækningskontrol på de to broer i fotovogne. Der vil blive målt efter en gennemsnitsfart. Hvis man kører for hurtigt, udløser det en bøde.

En måling fra Vejdirektoratet har vist, at 85 procent af trafikanterne i tunnelen på Øresundsbroen har kørt for hurtigt.

Samtidig har hver anden bilist kørt for hurtigt på Storebæltsbroen. Ifølge Benny Engelbrecht har der været flere eksempler på "vanvidskørsel".

- Det skal vi stoppe for én gang for alle. Derfor er jeg rigtig glad for, at der bliver opsat strækningskontrol, som skal måle trafikanternes gennemsnitsfart og dermed sikre, at de får en hilsen fra politiet, hvis de overskrider hastighedsgrænsen, siger han.

Ud over at ulykker i tunneler og på broer kan være mere alvorlige end på normal vej, nævner Benny Engelbrecht, at broerne er særligt vigtige for pendlere, varetransport og kørsel med ambulancer.

Derfor er det vigtigt at holde dem fri for ulykker så vidt som muligt, mener transportministeren.

Den permanente fartkontrol kommer som en gave ifølge konsortiet bag Øresundsbroen.

- Mange bilister har oplevet en utryghed, når andre har passeret forbi i ekstreme hastigheder uden at tage hensyn til medtrafikanterne, siger sikkerhedschef Ulla V. Eilersen i en pressemeddelelse.

- Og vi har haft nogle alvorlige ulykker, men tak og lov ingen med dødelig udgang. Derfor har vi længe foreslået strækningskontrol som yderligere en måde at gøre forbindelsen sikker, eftersom det er en effektiv metode for at mindske antal hastighedsovertrædelser.

/ritzau/

Annonce
Link til nyhed på Transportministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce