Annonce
Indland

Nu kommer der permanent fartkontrol på Storebæltsbroen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For mange kører for stærkt på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Minister indfører permanent kontrol.

Hvis man har det med at træde lidt for hårdt på speederen, vil der fremover være større risiko for en bøde på Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil indføre permanent fartkontrol på dele af Storebæltsbroen og i tunnelen på Øresundsbroen.

Tiltaget kommer, fordi for mange bilister kører for hurtigt.

- For høj fart, der ikke er tilpasset forholdene, øger risikoen for ulykker, siger Benny Engelbrecht.

- Og trafikulykker i tunneler og broer er ofte mere alvorlige end ulykker i åbent land, ligesom andre trafikanter han have svært ved at undvige og derfor risikerer at blive en del af ulykken, siger han i pressemeddelelsen.

Det vil være strækningskontrol på de to broer i fotovogne. Der vil blive målt efter en gennemsnitsfart. Hvis man kører for hurtigt, udløser det en bøde.

En måling fra Vejdirektoratet har vist, at 85 procent af trafikanterne i tunnelen på Øresundsbroen har kørt for hurtigt.

Samtidig har hver anden bilist kørt for hurtigt på Storebæltsbroen. Ifølge Benny Engelbrecht har der været flere eksempler på "vanvidskørsel".

- Det skal vi stoppe for én gang for alle. Derfor er jeg rigtig glad for, at der bliver opsat strækningskontrol, som skal måle trafikanternes gennemsnitsfart og dermed sikre, at de får en hilsen fra politiet, hvis de overskrider hastighedsgrænsen, siger han.

Ud over at ulykker i tunneler og på broer kan være mere alvorlige end på normal vej, nævner Benny Engelbrecht, at broerne er særligt vigtige for pendlere, varetransport og kørsel med ambulancer.

Derfor er det vigtigt at holde dem fri for ulykker så vidt som muligt, mener transportministeren.

Den permanente fartkontrol kommer som en gave ifølge konsortiet bag Øresundsbroen.

- Mange bilister har oplevet en utryghed, når andre har passeret forbi i ekstreme hastigheder uden at tage hensyn til medtrafikanterne, siger sikkerhedschef Ulla V. Eilersen i en pressemeddelelse.

- Og vi har haft nogle alvorlige ulykker, men tak og lov ingen med dødelig udgang. Derfor har vi længe foreslået strækningskontrol som yderligere en måde at gøre forbindelsen sikker, eftersom det er en effektiv metode for at mindske antal hastighedsovertrædelser.

/ritzau/

Annonce
Link til nyhed på Transportministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce