Annonce
Aabenraa

Nu kommer der videokameraer op: Tyverier gør ansatte og sårbare borgere utrygge

Nu skal det være slut med indbrud på Skovly. Derfor kommer der nu formentlig videoovervågning op. Foto: Claus Thorsted
På tre afdelinger under Center for Job & Uddannelse er man på vej til at sætte videokameraer op efter en række indbrud, der skaber utryghed hos ansatte og de sårbare borgere.

Aabenraa: Smil, du er på.

Nu skal de indbrudstyve, der gennem længere tid har kastet deres kærlighed på Center for Job & Uddannelses (CJU) afdelinger Skovly, Næstmark og Kilen, afskrækkes fra at komme på besøg.

Inden længe kommer der formentlig videokameraer op ved de tre CJU-afdelinger, der arbejder med borgere med sociale udfordringer, psykisk sårbarhed og/eller borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Værst er det gået ud over Skovly.

- Skovly er en lille gård, der ligger på Dimen ved Haderslevvej, hvor vi har dyr og kløver en masse brænde. Her har vi oplevet tyverier fra maskinparken, af brænde og forskelligt udstyr. Samtidig har naboer fortalt, at der færdes folk på tidspunkter, hvor vi ikke selv har været der, siger Michael Metzsch, der er afdelingsleder for sund og psykiatri i Aabenraa Kommune.

- Det gør ikke noget særlig godt for trygheden. Specielt, fordi de borgere, vi har deroppe, er nogle af dem, der er i beskyttet beskæftigelse og er nogle af de aller svageste borgere. Nogle af dem bor på Møllemærsk og har Downs syndrom. De skal helst være i trygge omgivelser, forklarer Michael Metzsch.

Annonce

Det gør ikke noget særlig godt for trygheden. Specielt, fordi de borgere, vi har deroppe, er nogle af dem, der er i beskyttet beskæftigelse og er nogle af de aller svageste borgere.

Michael Metzsch, afdelingschef sundhed og psykiatri

Formand er positiv

Desuden har der været indbrud i afdelingen på Næstmark. Flere gange har man fundet efterladte sportstasker, der har givet indtryk af, at nogen er blevet forstyrret i deres forehavende.

- På Kilen har vi oplevet, at der har været indbrud i vores biler, hvor nogen har smadret benzindæksler for at kunne tappe benzin af bilerne. Det er sket flere gange, fortæller Michael Metzsch.

- Det virker til, at der er opmærksomhed på, at vi har noget let omsætteligt materiel på de her adresser, og det synes de åbenbart skal udnyttes. Derfor vil vi sikre os bedst muligt, understreger han.

Social- og sundhedsudvalget har endnu ikke nået at drøfte sagen, men udvalgsformanden mener, videoovervågning er det rigtige. Ikke kun, fordi han gerne vil sikre tryghed for de borgere, der færdes på de tre adresser.

- Det er vigtigt for mig, at vores medarbejdere kan gå trygge på arbejde. Hvis vi har steder, hvor medarbejderne ikke kan være trygge, så skal vi hjælpe med de virkemidler, der findes, og der er videoovervågning ét af dem. Hellere det end vagter, siger Karsten Meyer Olesen (S).

CJU har været i kontakt med politiet for at sikre, at alt vil leve op til lovgivningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce