Annonce
Kolding

Så er det slut: Kolding Kommune lægger omdiskuteret stormflodsdige i graven

Så kan sommerhusejerne langs stranden her ved Binderup godt skyde en hvid pind efter et stort stormsflodsdige, som alle sommerhusejerne i området skulle deles om at betale. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Så er det slut. Borgmester Jørn Pedersen og DF's Molle Lykke Nielsen meddeler, at Kolding Kommune stopper det videre arbejde med stort stormflodsdige ved Binderup og Grønninghoved. Individuelle løsninger kan komme på tale i stedet, siger borgmesteren.

Kolding: Flere måneder før den endelige politiske beslutning skulle have været truffet, lægger borgmester Jørn Pedersen (V) nu planerne om at bygge et stormsflodsdige ved strandene i Binderup og Grønninghoved i graven.

Borgmesterens melding kommer, efter at kommunens miljøchef Jakob Weber i JydskeVestkysten i onsdags blandt andet fortalte, at en opsigtsvækkende afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har stoppet et stort og igangværende digebyggeri i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord, alt andet lige også ville have stoppet et digebyggeri ved Binderup/Grønninghoved, hvis det var i gang i henhold til de planer, som foreligger lige nu. Problemet er, at både diget ved Roskilde Fjord og digemodellerne i Kolding Kommune berører Natura 2000-områder - og dens slags områder må ikke beskadiges i henhold til EU-lovgivning.

- Nu har vi kørt en meget lang proces i forhold til Binderup/Grønninghoved, fordi vi som kommune blev bedt om det af nogle af sommerhusejerne. Vi har lavet to digeprojekt-forslag, som vi har præsenteret på et stort borgermøde. Vi har afviklet en forhøring blandt de berørte sommerhusejere, og vi ved, at modstanden er stor.

- Hvis vi som byråd og kommune skal stå bag sådan et digebyggeri, som de berørte vel at mærke selv skal betale, så skal der være tydelig opbakning til det. Det er der ikke her. Der er tværtimod stor bekymring også for herlighedsværdierne i området, og nu kommer Natura 2000-udfordringen til. Så sammenlagt vender min tommelfinger nedad, siger Jørn Pedersen.

Han peger også på, at folketingspolitikere fra det nye regeringsparti - herunder lokale Christian Rabjerg (S) - i valgkampen var ude at sige, at staten bør løfte en del af opgaven i forhold til kystsikring.

- Det er relevant. For som det er nu, er det jo udelukkende de berørte sommerhusejere, der skal betale regningen for et dige, påpeger borgmesteren.

Ved Grønninghoved/Binderup skulle regningen for et dige til 15-18 millioner kroner - hvis det var blevet til noget - deles mellem ejerne af de i alt 536 sommerhuse i området efter en fordelingsnøgle, hvor de mest udsatte betaler mest.

Annonce

Sagen

  • Kolding Kommune fik for tre år siden en henvendelse fra en gruppe grundejere, som ønsker højvandssikring ved Grønninghoved og Binderup strande for at sikre deres ejendomme.
  • Stormfloderne i januar 2017 og 2019 medførte oversvømmelser flere steder langs kysten.
  • Omkring 15 sommerhuse blev oversvømmet i 2017.
  • Kolding Kommune har arbejdet med to digeforslag til ca. 15-18 mio. kr.
  • Projektforslagene har været i forhøring og cirka 250 har gjort indsigelse.
  • I næste måned skulle politikerne i teknik- og klimaudvalget efter den hidtidige tidsplan have forelagt en hvidbog med indsigelserne.

Modeller

Svigter I nu ikke de sommerhusejere, der vitterligt er udfordrede af oversvømmelser i dag?

- I absolut worst case og helt, helt ekstreme vejrsituationer, som vi ikke har set endnu - de såkaldte 100 års hændelser - vil 100 huse i området blive berørt, men indtil nu har det jo være meget færre. Men for ikke at lade dem i stikken, vil jeg foreslå, at vi arbejder videre med mulige og individuelle modeller, som de selv kan arbejde videre med, siger borgmesteren.

Hvorfor venter du ikke med at trække stikket, indtil forvaltningen i næste måned er færdig med at lave en oversigt til teknik- og klimaudvalget over de 250 indsigelser, der kom, da digeprojekterne var i forhøring. Der kan jo være både negative og positive reaktioner?

- Vi ved med al tydelighed, at der er massiv modstand, og vi må selvfølgelig også lytte til afgørelsen fra Roskilde. Man skal ikke fortsætte en proces bare for at fortsætte.

Dansk Folkepartis Molle Lykke Nielsen er fungerende udvalgsformand i digesagen, og han er enig med borgmesteren.

- Selvfølgelig trækker vi stikket nu, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Sønderborg

Flere rederier aflyser afgange: Kraftig vind driller det sydlige Danmark

Annonce