Annonce
Læserbrev

Nu lukker vi lattergasfesten

Læserbrev: I 2018 fandt en mand mere end 100 lattergaspatroner i en busk i Kolding. Formålet var formentligt salg til misbrug, og i sommeren 2019 blev der rapporteret om problemer med unge, der blandt andet brugte lattergas ved byens skaterbane. Begge eksempler er en del af en landsdækkende trend, hvor vi har set tomme lattergaspatroner flyde i skolegårde og på legepladser, hvor især unge har misbrugt dem til at blive beruset.

Men nu strammer vi garnet om salget af patronerne, så den farlige leg bremses. SF har nemlig landet en aftale i Folketinget sammen med andre partier, som lægger en mængdebegrænsning og en aldersgrænse på produktet, så unge under 18 år ikke kan købe patronerne. Samtidig lukkes der for salget i fx kiosker, hvor der også sælges alkohol.

Lattergaspatroner bruges normalt til noget så harmløst som at sprøjte flødeskum på en lagkage, men en ud af syv unge over 18 år har også misbrugt dem. Misbruget kan være farligt - i de forkerte hænder udgør de en stor fare, fordi et misbrug kan medføre varige mén og i værste tilfælde døden. Læger har således berettet om unge, som har fået nerveskader efter misbrug af mere end 1000 patroner om ugen.

I SF har vi længe kæmpet for at få lukket udsalgssteder ved diskotekerne, for lattergas ikke skal være en sidevogn til alkohol, og vi glæder os over, at det i fremtiden bliver sværere at få fat i. Lattergas er ikke til leg, men til brug i køkkenet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce