Annonce
Sønderborg

Nu må Nature Energy bygge videre på omstridt biogasanlæg

Biogasanlægget ved Kværs som det så ud for 14 dage siden. Foto Ludvig Dittmann
Mens politiet skal vurdere den politianmeldelse, som er blevet indgivet mod Nature Energy, kan firmaet fortsætte sine byggeaktiviteter, da der nu er givet byggetilladelse til biogasanlægget ved Kværs.

Kværs: Denne uge har styregruppen bag Nej Tak til placering af Biogasanlæg ved Kværs politianmeldt firmaet Nature Energy i forbindelse med byggeriet af biogasanlægget.

Borgergruppen mener, at "Nature Energy byggede på livet løs i et halvt år uden Sønderborg Kommunes indgriben". Det er perioden fra oktober 2020 til april 2021, som borgergruppens politianmeldelse går på.

- Vi må nu konstatere, at både bygherre og den tilsynspligtige kommune ikke overholder reglerne. Og at vores folkevalgte politikere ikke lever op til deres ansvar og medvirker til at lovgivningen bliver overholdt. Derfor har vi nu bedt politiet om at se på sagen, skriver Hans Jørgen Vaarbjerg fra Kværs på vegne af borgergruppen.

Annonce

JydskeVestkysten har været i kontakte med Nature Energy, som oplyser, at virksomheden ikke har modtaget en politianmeldelse. Derfor ønsker firmaet heller ikke at kommentere på anmeldelsen, når firmaet ikke konkret ved, hvad den er politianmeldt for.

Borgmester Erik Lauritzen (S) mener, at Sønderborg Kommune har fulgt reglerne.

- Det er en sag mellem anmelder og politiet. Det er politiet, der skal vurdere, om det er en sag, der skal tages op. De ting, der er klaget over med hensyn til kommunen, er afgjort i klagesystemet. Klagenævnet har talt, og det er godt, vi bliver kontrolleret. Og fejlen er der rettet op på med opdateret miljørapport, siger Erik Lauritzen.

Byggeri kan genoptages

Nature Energy fik i november sidste år en gravetilladelse, men byggeriet af ståltanke blev stoppet i april af Sønderborg Kommune, da Nature Energy ikke havde byggetilladelse til projektet.

Nature Energy har tidligere overfor JydskeVestkysten oplyst, at på grund af en misforståelse begyndte samlingen af ståltanke i begyndelsen af marts 2021. Det arbejde fortsatte frem til 20.  april, hvor Nature Energy fik påbud af Sønderborg Kommune om at standse byggeriet.

Nature Energy oplyser til JydskeVestkysten, at Sønderborg Kommune nu har givet byggetilladelse til biogasanlægget ved Kværs. Det sker efter, at et flertal i byrådet har godkendt den opdaterede miljøgodkendelse. Den første miljøgodkendelse ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet i april på baggrund af en borgerklage.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at politiet generelt ikke vil be- eller afkræfte politianmeldelser mod hverken private borgere eller virksomheder. Politiet vil derfor heller ikke kommentere på sagens videre gang.

Vi må nu konstatere, at både bygherre og den tilsynspligtige kommune ikke overholder reglerne. Derfor har vi nu bedt politiet om at se på sagen.

Hans Jørgen Vaarbjerg, Kværs
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Medarbejder stjal flere tusind kroner fra sin arbejdsplads: - Jeg fortryder det virkelig

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Varde

Pia og Carsten har haft deres kro anonymt til salg i mere end tre år: Nu har værtsparret skiftet salgsstrategi

Kolding

Kolding IF er i pokalkvartfinalen efter kæmpe drama: Målmand afgør kampen på straffespark

Esbjerg

Motorvej var helt spærret: Pludselig splintredes soltag i bil - politiet ledte efter sten

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Sønderborg

TV-program gæster flere lokale oplevelser: Kan du sætte pris på Als?

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Navne For abonnenter

Den ene søn er født i Bruxelles, den anden i London: Verdensmanden Erik har repræsenteret Danmark i 31 år

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Annonce