Annonce
Esbjerg

Nu skal 10-årig på tv: Det vælter ind med flasker til Mikkels velgørende pantprojekt

En stor lastbil fra Pantcentralen i Esbjerg har netop været og afhente 47 sække med pantflasker fra 10-årige Mikkel Madsens garage i Ribe. Men private fortsætter med at komme med flasker til den aktive unge mand. Privatfoto
Alt flasker sig lige nu for 10-årige Mikkel Madsen fra Ribe. Penge og pantflasker i sækkevis strømmer til, og en lastbil har netop afhentet 47 sække. Han vil derfor kunne donere et kæmpebeløb ved Danmarks Indsamlingen den 6. februar.
Annonce

Ribe: - Hos Danmarks Indsamlingen er de så vilde med Mikkel, at de gerne vil have ham med i studiet den 6. februar for at fortælle, hvor mange penge han har samlet sammen.

Sådan forklarer Mikkel Madsens stolte mor, Maja, efter at en stor lastbil fra Esbjerg Pantcentral mandag var forbi for at hente første læs med pantflasker, som hendes 10-årige søn har indsamlet til et godt formål.

47 sække blev det til, men det stopper ikke her.

Allerede samme dag og i løbet af tirsdagen fortsatte folk med at komme med sække og med at ringe og spørge ind til projektet, og det er i det hele taget gået rigtigt stærkt, efter at blandt andet JydskeVestkysten den 13. januar skrev, at det havde været en tung start med at samle flasker ind til Danmarks Indsamlingen.

- Siden lastbilen var her, har vi fået syv-otte sække mere, og jeg har ingen anelse om, hvor meget vi ender på, når vi når frem til den 6. februar, siger Maja Madsen.

Annonce

Endnu ikke talt op

Det vælter ganske enkelt ind  med flasker og penge til hendes søns indsamling.

I 2019 indsamlede Mikkel Madsen i alt omkring 14.000 kroner til Danmarks Indsamlingen, men allerede nu er der indsamlet dobbelt så meget. Alene beløbet fra Mobilepay er vokset markant, siden JydskeVestkysten skrev om projektet den 13. januar, hvor der også blot var indsamlet 11 sække.

- Fra Mobilepay er der kommet 7470 kroner ind. Fra Danmarks Indsamlingen er der kommet over 12.700 kroner, mens de 47 sække med flasker endnu ikke er talt op. Derudover er de seneste sække ikke talt med, ligesom boksen fra Rema1000 heller ikke er talt med, siger Maja Madsen og henviser til, at Mikkel har sat en lille boks op ved flaskeindleveringen, hvor kunder kan lægge deres flaskebon i, hvis de vil støtte hans indsamling.

- Sidste år var han igennem til showet på telefon, men i år skal han op på scenen og fortælle om sin indsamling. Det bliver så stort for ham, siger Maja Madsen.

Kampagnevideo

Tidligere i januar fortalte Mikkel Madsen i medierne, at det gik for langsomt med at samle flasker ind til Danmarksindsamling. Det gav pote, og samtidig kom et tv-hold fra Danmarks Indsamlingen forbi Mikkels adresse for at optage en kampagnevideo.

Også virksomheder har doneret penge, og blandt andet har Ribe Bryghus givet 1500 kr. og Dinitrol Center Ribe har givet 1000 kroner.

Har man pantflasker, man gerne vil af med, kører Mikkel og Maja gerne ud og henter dem. Man skal blot stille flaskerne ud til vejen og sende Maja en sms på 28 56 65 35, så bliver de hentet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce