Annonce
Esbjerg

Nu skal børnene lege igen: Pulsskolen kommer tilbage til Esbjerg til trods for corona

Der bliver mulighed for at afprøve lidt af hvert, når Pulsskolen til sommer vender tilbage til Esbjerg. Arkivoto: Morten Dueholm
Det aktive sommertilbud Pulsskolen vender tilbage til Esbjerg på trods af coronapandemien. Det ligger nu fast. Dermed kan de lokale børn igen få mulighed for at prøve sig af med et hav af forskellige sportsgrene.
Annonce

Esbjerg: Denne sommer vil børn og unge i Esbjerg Kommune igen kunne prøve kræfter med alt fra fægtning til floorball, når Pulsskolen i uge 28 vender tilbage til Esbjerg.

For nu skulle det ligge fast, at det populære sommertilbud, trods den omfattende coronapandemi, bliver afviklet. Sådan lyder i hvert fald meldingen fra arrangørerne bag.

- Jeg tror, at der er et særligt behov for Pulsskolen i år. Børnene fortjener en sjov og legesyg sommerferie ovenpå nogle lidt triste måneder. Så vi håber at få lige så stor opbakning som sidste år, hvor der næsten var udsolgt, siger Nikolaj Bonde, der er medarrangør på Pulsskolen.

Annonce

Vil udvikle horisonter

Pulsskolen bliver afviklet i løbet af uge 28 på Præstegårdskolen. Her kan børn i alderen 7-16 år prøve kræfter med minimum ni forskellige aktiviteter. På den måde adskiller tilbuddet sig fra for eksempel fodbold- og håndboldskoler, hvor der er fokus på en enkelt sportsgren.

- Vi vil udvide børnenes horisont, og vi tror på, at det er godt at prøve noget andet end det, man prøver til hverdag, siger Nikolaj Bonde og tilføjer, at man selvfølgelig følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Det er der ingen tvivl om, og det gør, at vi bliver nødt til at sortere lidt i de sportsgrene, vi plejer at have med. For eksempel er der ingen karate i år. Men jeg er sikker på, at det bliver en god oplevelse for mange børn.

En uge med Pulsskolen koster 1.345 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce