Annonce
Nordtyskland

Nu skal danskere fremvise test ved indrejse til Tyskland

Den slesvig-holstenske delstat kan ikke beslutte grænsekontroller. Det er udelukkende en sag for forbundsregeringen. Men delstaten råder over sit eget politikorps, som kan tjekke danskere i baglandet.
Annonce

FLENSBORG: I godt to uger har grænsependlere fra Tyskland skullet vise en højst en uge gammel, negativ coronatest ved indrejsen til Danmark. Nu er der indført tilsvarende regler den modsatte vej. Flensborg Kommune indførte søndag efter aftale med sundhedsministeriet i Kiel et direktiv om, at danske pendlere skal have en ligeledes højst en uge gammel test. Det skriver Flensburger Tageblatt.

Direktivet er ikke forbundet med øgede grænsekontroller. Den slags kan hverken en kommune eller delstaten beslutte, fordi grænsekontroller udelukkende er et anliggende for forbundsregeringen. Men delstaten har sit eget politikorps, der kan kontrollere, om personer er undervejs uden test. Det samme kan medarbejdere fra det lokale sikkerhedskorps, Ordnungsamt.

Slesvig-Flensborg Amt har vedtaget en tilsvarende regel.

Endnu forlyder der ikke noget om en tilsvarende beslutning i det sidste område ved grænsen, nemlig Nordfrisland Amt.

Flensborg Kommune begrunder direktivet med, at der nu officielt er konstateret smitte med den britiske coronamutation, der også er udbredt i Syd- og Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce