Annonce
Varde

Nu skal demensvenlige landsbyer køre uden støttehjul

Daværende ældreminister Thyra Frank (LA) besøgte Ansager Plejecenter for at høre mere om det demensvenlige lokalsamfund. Projektet har vakt stor interesse udenfor kommunegrænsen. Arkivfoto: André Thorup
Det er slut med at have offentlige penge til rådighed, når Demensgruppen i Skovlund-Ansager kæmper for at gøre byerne demensvenlige. Det slutter som projekt, men Demensgruppens frivillige fortsætter, og også frivillige i andre byer er i gang.

Skovlund/Ansager: Skovlund-Ansager skal også efter 31. december være et demensvenligt lokalsamfund, men fra den dato er det slut med, at Syddansk Universitet følger arbejdet, og at der følger penge fra den statslige satspulje med. Fra den dato er det de frivillige i Demensgruppen, der selv står for de aktiviteter, som skal gøre Skovlund og Ansager til nogle byer, der er rare at bo i, også for demente.

Projektet har varet i lidt over to år, og formålet har været at prøve forskellige ting for at få nogle erfaringer. De erfaringer er blevet brugt til at lave en manual, som andre lokalsamfund i og uden for Varde Kommune kan bruge, hvis de vil være demensvenlige.

- Set i bakspejlet har det her projekt helt sikkert været gavnligt, og det giver ringe i vandet fremadrettet, siger Tina Agergaard Hansen (DF), formand for social og sundhed.

Annonce

Demensvenligt lokalsamfund

  • Demensgruppen i Skovlund-Ansager fortsætter som en selvejende institution.
  • Gruppen er selvsupplerende. Når nogle stopper, så finder gruppen selv andre til at tage over.
  • Vil du selv være frivillig, så kan du kontakte Britta Buhl fra Demensgruppen på telefon 2427 8215 eller 2484 8151.
  • Demensgruppen står for et foredrag på Ansager Musikhotel tirsdag den 10. december klokken 19 til cirka 21.30. To forfattere vil fortælle om deres liv som ægtefæller til demensramt. Foredraget er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig på telefon 2156 2237 eller stha@varde.dk.
  • Ifølge Alzheimerforeningen er der 70.000-85.000 mennesker med en demenssygdom i Danmark.

Mindre tabu

Nu er der også en demensgruppe i Ølgod, én på vej i Tistrup, og forvaltningen arbejder på at få en ildsjæl til at starte en gruppe op i Oksbøl også.

- Pludselig er blevet legalt at tale om demens. Pludselig er det blevet legalt at spørge om demens. Vi har haft et par kontakter fra pårørende, der har oplevet, at de er blevet kontaktet, før de selv skulle spørge om hjælp, siger Tina Agergaard Hansen.

Britta Buhl fra Demensgruppen i Skovlund-Ansager mener stadig, at der er et tabu, når det gælder demens, men hun mener også, det er vigtigt fortsat at tale om demens for at bryde det tabu.

Pengene mangler

Britta Buhls største bekymring for fremtiden er, at Demensgruppen nu skal klare sig uden penge fra det offentlige. For eksempel fortæller hun, at det har vist sig at trække folk til møder, hvis der er bespisning, men det er der ikke penge til længere.

- Det koster jo at arrangere sådan nogle forskellige ting, siger hun.

Til det svarer Tina Agergaard Hansen:

- Det handler også nogle gange om at tænke kreativt. Der er mange puljer og fonde, som man kan søge til det her, siger hun og opfordrer også til at finde private sponsorer, der eksempelvis vil donere mad til et arrangement.

Hun fortæller, at kommunen gerne vil hjælpe med rådgivning og vejledning, og hun vil ikke afvise, at det kan være, at kommunen kan finde nogle penge til et specifikt projekt.

- Vi er en demensvenlig kommune, og demensområdet ligger os meget på sinde. At projektet stopper nu, er ikke ensbetydende med, at det ikke stadig er i fokus.

Sansehave og film

Demensgruppen arbejder i øjeblikket med to projekter. Det ene er at lave film med lokale amatørskuespillere, der handler om, hvordan man kan hjælpe demente i hverdagen. Det andet er at få etableret en sansehave, altså en have med ekstra fokus på dufte, lyde og muligheden for at føle på ting.

Derudover er det besluttet, at gruppen stadig vil arrangere en årlig huskedag og en årlig udstilling på plejehjemmet i samarbejde med lokalarkivet på de lokalhistoriske dage. Håbet er også fortsat at have en årlig udflugt med alle frivillige, men det kræver, at gruppen kan finde pengene til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce