Annonce
Nordtyskland

Nu skal ny bro føre motorvejen over Kielerkanalen

Sådan kommer den ene halvdel af den nye bro til at se ud, oplyser planlægningsselskabet Deges.
Annonce

RENDBURG: Samtlige forslag til lokalplaner for den nye motorvejsbro over Kielerkanalen er nu klar og bliver præsenteret online.

- Hermed har dettte vigtige infrastrukturprojekt passeret endnu en milepæl, siger den slesvig-holstenske trafikminister, Bernd Buchholz, til Schleswig-Holsteinische Landeszeitung.

Den nuværende knap halvanden kilometer lange bro fører motorvej A7 over kanalen ved Rendsburg. Broen stod færdig i 1972 og er efterhånden i meget dårlig stand, hvilket betyder krav om lang afstand og hastighedsbegrænsninger for lastbiler for at reducere belastningen på den medtagne bygningsværk.

- Den nuværende bro holder ikke mange år endnu. Derfor er det vigtigt at komme hurtigt gennem planlægningsfasen, forklarer Bernd Buchholz.

Byggeriet af den nye bro er et projekt til knap 300 millioner euro.

Der bliver tale om en dobbeltbro. Efter planen skal den første halvdel stå klar i 2026. Hele projektet forventes afsluttet i 2029.

Omkring 70.000 køretøjer passerer hvert døgn broen, der er en af de vigtigste og mest befærdede stækninger mellem den danske grænse og Hamborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce