Annonce
Esbjerg

Nu sker det: Cykelstibro i Esbjerg sendes i høring

Broens udseende henter inspiration fra banegårdsterrænet, og materialer og farver afstemmes i forhold til de eksisterende omgivelser. Visualisering: Esbjerg Kommune.

Planforslagene for den omdiskuterede cykelstibro over banelegemet lander om kort tid i byrådssalen, hvor politikerne skal sende projektet i offentlig høring.

Esbjerg: Der er givetvis nogle, der har funderet over, hvad der er blevet af planerne for den tidligere så omtalte - og kritiserede - cykelstibro over banelegemet fra Exnersgade til Jernbanegade.

Men nu sker der noget i sagen - et flertal i Plan & Miljøudvalget har netop oversendt kommuneplanændring og lokalplanforslag for cykelstibroen til Esbjerg Byråd, der forventes at sende begge dele i en otte ugers offentlig høring om kort tid.

Det kan på forhånd virke usandsynligt, at det vil ske helt uden sværdslag. For et halvt år siden - forud for efterårets budgetforhandlinger - meddelte fire byrådspartier, nemlig Dansk Folkeparti, Borgerlisten, De Radikale og De Konservative, at de ville have den kommende cykelstibro fjernet fra det kommunale budget, når budgetforhandlingerne gik i gang, fordi de hellere ville bruge pengene på velfærdsydelser.

Det lykkedes dog ikke at rokke hverken Venstre, Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten, der blankt afslog et tilbageløb i sagen.

Annonce

Finansiering


  • Finansieringen af cykelstibroen er sammensat således:
  • Byfornyelsesmidler i alt over årene: 11 millioner kroner (byfornyelsesmidler kommer fra staten, men disponeres af kommunerne selv til eksempelvis fornyelse af et område, bygninger eller projekter, der på anden vis styrker bosætningen).
  • Supercykelstipuljen i alt over årene: 10,2 millioner kroner.
  • Esbjerg Kommune (anlæg): 4,3 millioner kroner.
  • Dertil kommer en kommunal udgift på 560.000 kroner til køb af et areal på Exnersgade fra BaneDanmark.
Teknik & Byggeudvalget bad sidste år om at se, hvordan den kommende cykelstibro mellem Jernbanegade og Exnersgade i Esbjerg kunne tage sig ud. Visualisering: Esbjerg Kommune.

Området

Formålet med selve lokalplanforslaget er at sikre cykelstibroen som en del af den øst-vestgående supercykelforbindelse. Forslaget til kommuneplanændringen omfatter primært DSBs bygning Jernbanegade 37-39 nord for den gamle banegårdsbygning. DSB-bygningen rummer i dag en række servicefunktioner tilknyttet togdriften.

- DSB rømmer formentlig bygningen inden for overskuelig fremtid, så der i stedet bliver mulighed for at få andre funktioner ind i den nuværende bygning eller i en ny bygning, siger udvalgsformand Karen Sandrini (S).

DSB-bygning har en central rolle i cykelstibroens rampe mod vest, da cykelstibroen er tæt på bygningen. Uanset hvad fremtiden bringer, skal der tages hensyn til nabobygningen, som er den fredede gamle banegårdsbygning fra 1904.

I Exnersgade-siden, hvor cykelstibroen går ned, skal der etableres en parkeringsplads med op til 40 pladser til pendlernes biler. Der planlægges med cykelparkering både på den vestlige og østlige side af baneterrænet.

Grøn stil

Karen Sandrini glæder sig til, at cykelstibroen står færdig:

- Broen giver rigtig god mening i en tid, hvor vi gerne ser, at borgerne så vidt muligt går, cykler eller benytter offentlig transport. Det er langt lettere at vælge en grøn transportform, når der er let tilgængelig passage over banelegemet og du på den måde kan slå genvej. Så cykelstibroen er bestemt et skridt i den rigtige retning, siger udvalgsformanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce