Annonce
Esbjerg

Nu skydes det nye skoleår i gang: Stor corona-variation fra skole til skole

Når skolerne i Esbjerg Kommune onsdag lukker dørene op efter en lang sommerferie, bliver det med fokus på sikkerhed i forhold til corona. Foto: Dorthe Wolff
Når kommunens folkeskoleelever onsdag vender tilbage til klasseværelserne, bliver det til en lidt anderledes skolestart. Nogle steder fylder det mere end andre, men selv om hverdagen bliver mere normal, så er coronapandemien fortsat over os. Og i en tid med stigende smittetryk er det vigtigt, at der bliver holdt fast i krav og anbefalinger, lyder det.
Annonce

Skolestart: Nogle har gruet for dagen lige siden klokkerne i slutningen af juni ringede ud til sommerferie. For andre har timerne føltes som dage i ventetiden frem mod skoleårets allerførste dag. For nogle er det retur til det velkendte. Til lumre klasselokaler, umulige regnestykker og ham den lækre fra 6.a. For andre er det begyndelsen på noget nyt.

Første skoledag har alle dage været en stor blanding af rutine og nye udfordringer, men når skolerne i Esbjerg Kommune onsdag lukker dørene op efter en lang sommerferie, står alle foran en helt ny begyndelse.

Det er en tilbagevenden til noget, der minder om normal skolegang, men coronapandemien er stadig en del af virkeligheden, også på de danske skoler, og derfor er der lagt op til en skolestart, der ikke minder om nogen af de foregående.

Faglighed, velvære og flirten med klassekammeraten fylder stadig, men én markant ting står fortsat helt i forgrunden: Sikkerheden. Det er dog forskelligt fra skole til skole, hvor mange hensyn, der tages. Nogle steder er retningslinjerne meget strammere end andre.

- Vi er vendt tilbage til hverdagsundervisning, og derfor er det op til skolerne selv, hvordan de følger ministeriets vejledning. Rammerne er jo forskellige rundt omkring i kommunen, og derfor vil nogle gøre det anderledes end andre, men hygiejne og afstand er stadig en kæmpe del af skoledagen, og vi er meget opmærksomme på, at det bliver taget alvorligt, siger formand for Børn og Familieudvalget i Esbjerg Kommune, Diana Mose Olsen (SF).

Annonce

Kan skride ind

I foråret var undervisningen i de lokale skoler forbundet med en masse restriktioner. Mange af dem findes stadig, men flere steder er der efterhånden skruet så meget ned for reglerne, at hverdagen minder om noget af det, vi kender fra før coronakrisen.


Vi har afholdt møder i løbet af de seneste måder, for at sikre, at der tages hånd om det og at det kan håndteres derude. Der er ikke samme politiske tæthed med situationen som tidligere, men vi er klar til at skride ind, hvis smittetrykket stiger yderligere

Diana Mose Olsen (SF), formand Børn og Familieudvalget


Alligevel er det vigtigt fra både kommunal og politisk side med et skarpt fokus på virusset, når skolerne onsdag åbner.

- Vi har afholdt møder i løbet af de seneste måder, for at sikre, at der tages hånd om det og at det kan håndteres derude. Der er ikke samme politiske tæthed med situationen som tidligere, men vi er klar til at skride ind, hvis smittetrykket stiger yderligere, siger hun.

Annonce

Vægttab og udeliv

Sommeren er på både skolerne og i kommunen, foruden solslikkeri og samtaler om det omskiftelige vejr, blevet brugt på at analysere den læring og de resultater, som coronakrisens restriktioner har bragt med sig.

- Vi er helt overordnet blevet meget klogere af krisen. Nogle steder har man fået stor ro med de forskellige afhentningstider, mens man andre steder har set elever tabe sig, fordi de ikke længere kan løbe efter snack. Der er kommet et større fokus på udeliv og uderum, og det er blevet en drøm for mange at vende tilbage til en hverdag med mindre grupper af elever, siger Diana Mose Olsen og understreger, at man vil tage læringen seriøst.

- Der er helt klart nogle ting, vi skal se nærmere på politisk, når vi kommer lidt længere frem. Nu skal vi lige have det fulde overblik, men jeg glæder mig til at se, hvordan skolerne fastholder og implementerer retningslinjer i den kommende tid, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce