Annonce
Aabenraa

Nu smutter politiet snart: Usikker fremtid for markant bygning

Det er usikkert, hvad der skal ske med politistationen i Aabenraa, når personalet næste år rykker i nye bygninger. Foto: Claus Thorsted
Næste år forlader det administrative personale og betjente politistationen i Aabenraa. Hvad der derefter skal ske med bygningen er uklart.

Aabenraa: For nøjagtig et år siden afslørede Syd- og Sønderjyllands Politi, at det administrative personale og betjentene på politistationen i Aabenraa i løbet af 2019 og 2020 gradvist skulle flytte ned i nye lokaler på H.P. Hanssens Gade 21.

Flytningen er af praktiske årsager blevet noget udsat, men nu sker der snart noget.

- Det har taget lidt længere tid end planlagt, men mit bud er, at flytningen vil ske i første halvår af 2020, og at hele personalet vil blive flyttet på en gang og ikke gradvist, siger Preben Westh, der er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdecenter Syd i Sønderborg.

Hvad der skal ske med den iøjnefaldende ejendom på Hadeslevvej i Aabenraa, der har fungeret som byens politistation siden 1970'erne, er ikke noget, som politiet har indflydelse på.

- Det er op til Bygningsstyrelsen at afgøre, om den gamle politistation skal lejes ud eller sælges, siger Preben Westh.

Annonce
Man kunne håbe på, at bygningen kunne blive brugt til nye statslige arbejdspladser.

Thomas Andresen, borgmester

Uafklaret situation

Hos Bygningsstyrelsen, der er statens største ejendomsvirksomhed, har man endnu ikke taget truffet nogen beslutning om, hvad der skal ske med den nu snart tidligere politistation.

- Det er fortsat uafklaret, hvad der skal ske med ejendommen, når politiet er fraflyttet, skriver Bygningsstyrelsen i en mail til JydskeVestkysten.

Da ejendommen er ejet af staten, har Aabenraa Kommune heller ingen indflydelse på, hvad der skal ske, når det ansatte på politistationen om kort tid flytter ned i den tidligere TDC-bygning ved siden af busstationen i Aabenraa.

- Vi har ikke nogen indflydelse på processen. Det er kun, hvis vi som kommune ønsker at overtage bygningen, siger Thomas Andresen (V), der er borgmester i Aabenraa Kommune.

Det er der dog ikke noget, der tyder på, at kommunen har interesse i.

- Det ligger ikke lige i kortene. Jeg kan umiddelbart ikke få øje på en kommunal anvendelsesmulighed af den gamle politistation, siger Thomas Andresen.

Borgmesteren i Aabenraa Kommune kunne dog godt ønske sig, at en statslig styrelse ville fatte interesse for bygningen.

- Man kunne håbe på, at bygningen kunne blive brugt til nye statslige arbejdspladser, siger Thomas Andresen.

Aabenraa Politistation

Bygningen på Haderslevvej 52 i Aabenraa blev opført i 1924.

I perioden fra 1926 til 1945 var det en tysk privatskole og gymnasium.

Derefter flyttede Grænsekommandoen ind, senere Hjemmeværnets Region 3, inden det blev en politistation i 1970'erne.

Kilde: Lokalhistoriker Niels Christian Nielsen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce