Annonce
Aabenraa

Nu smutter politiet snart: Usikker fremtid for markant bygning

Det er usikkert, hvad der skal ske med politistationen i Aabenraa, når personalet næste år rykker i nye bygninger. Foto: Claus Thorsted
Næste år forlader det administrative personale og betjente politistationen i Aabenraa. Hvad der derefter skal ske med bygningen er uklart.

Aabenraa: For nøjagtig et år siden afslørede Syd- og Sønderjyllands Politi, at det administrative personale og betjentene på politistationen i Aabenraa i løbet af 2019 og 2020 gradvist skulle flytte ned i nye lokaler på H.P. Hanssens Gade 21.

Flytningen er af praktiske årsager blevet noget udsat, men nu sker der snart noget.

- Det har taget lidt længere tid end planlagt, men mit bud er, at flytningen vil ske i første halvår af 2020, og at hele personalet vil blive flyttet på en gang og ikke gradvist, siger Preben Westh, der er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdecenter Syd i Sønderborg.

Hvad der skal ske med den iøjnefaldende ejendom på Hadeslevvej i Aabenraa, der har fungeret som byens politistation siden 1970'erne, er ikke noget, som politiet har indflydelse på.

- Det er op til Bygningsstyrelsen at afgøre, om den gamle politistation skal lejes ud eller sælges, siger Preben Westh.

Annonce
Man kunne håbe på, at bygningen kunne blive brugt til nye statslige arbejdspladser.

Thomas Andresen, borgmester

Uafklaret situation

Hos Bygningsstyrelsen, der er statens største ejendomsvirksomhed, har man endnu ikke taget truffet nogen beslutning om, hvad der skal ske med den nu snart tidligere politistation.

- Det er fortsat uafklaret, hvad der skal ske med ejendommen, når politiet er fraflyttet, skriver Bygningsstyrelsen i en mail til JydskeVestkysten.

Da ejendommen er ejet af staten, har Aabenraa Kommune heller ingen indflydelse på, hvad der skal ske, når det ansatte på politistationen om kort tid flytter ned i den tidligere TDC-bygning ved siden af busstationen i Aabenraa.

- Vi har ikke nogen indflydelse på processen. Det er kun, hvis vi som kommune ønsker at overtage bygningen, siger Thomas Andresen (V), der er borgmester i Aabenraa Kommune.

Det er der dog ikke noget, der tyder på, at kommunen har interesse i.

- Det ligger ikke lige i kortene. Jeg kan umiddelbart ikke få øje på en kommunal anvendelsesmulighed af den gamle politistation, siger Thomas Andresen.

Borgmesteren i Aabenraa Kommune kunne dog godt ønske sig, at en statslig styrelse ville fatte interesse for bygningen.

- Man kunne håbe på, at bygningen kunne blive brugt til nye statslige arbejdspladser, siger Thomas Andresen.

Aabenraa Politistation

Bygningen på Haderslevvej 52 i Aabenraa blev opført i 1924.

I perioden fra 1926 til 1945 var det en tysk privatskole og gymnasium.

Derefter flyttede Grænsekommandoen ind, senere Hjemmeværnets Region 3, inden det blev en politistation i 1970'erne.

Kilde: Lokalhistoriker Niels Christian Nielsen

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce