Annonce
Aabenraa

Nu stråler stort supermarked igen: Glad smiley er tilbage

Slagter- og delikatesseafdelingen i Løvbjerg har igen fået tildelt en glad smiley.
Kraftig kritik af rengøringen og et bødeforlæg blev vekslet til et pletfrit besøg og en glad smiley, da Fødevarestyrelsen besøgte Løvbjergs slagter- og delikatesseforretning.

Aabenraa: Dommen var hård, da Fødevarestyrelsen kom på kontrolbesøg i Løvbjergs slagter- og delikatesseafdeling den 6. august. Den var så gal med rengøringen, mente man, at der blev uddelt en sur smiley og et bødeforlæg på 15.000 kroner.

Nu har styrelsen så været på genvisit, og det var en helt anden sag. Mundvigene vender i den grad opad på den tildelte smiley.

- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at vi har fået vores glade smiley tilbage igen. Vi har selvfølgelig fulgt op på de procedurer, vi havde i forvejen, men også lagt lidt på. Desuden har vi taget "action" på de ting, der blev påpeget, siger Poul Lauritsen, der er chefslagter i Løvbjerg-kæden.

- Det stråler, og alle er velkomne til at komme ind og se det. Vi har absolut intet at skjule, understreger han.

Annonce

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce