x
Annonce
Kolding

Nu tror shippingdirektør på en fremtid for Kolding Havn

- Nu er det måske ikke længere helt sådan, at vi taler om en 100 procents nedlukning, hvis vi kan finde en løsning, hvor vi kan leve side om side, vurderer Jesper Hansson. Arkivfoto: Palle Peter Skov
Direktør Jesper Hansson fra Svane Shipping håber på, at det vil lykkes at finde en fælles løsning for erhvervshavnens fremtid, så der bliver plads til både havn og by.

Kolding: Ejeren af en af de helt store virksomheder på Kolding Havn, direktør Jesper Hansson fra Svane Shipping, er mere fortrøstningsfuld i forhold til havnens og sin virksomheds fremtid, end han har været længe.

Det siger han efter et møde mellem repræsentanter for havnens 17 virksomheder og Kolding Kommunes topledelse mandag.

- Jeg vil selvfølgelig allerhelst have, at erhvervshavnen består. Byen vil noget andet. Men nu er det måske ikke længere helt sådan, at vi taler om en 100 procents nedlukning, hvis vi kan finde en løsning, hvor vi kan leve side om side, vurderer Jesper Hansson efter mødet med borgmester Jørn Pedersen, kommunaldirektør Thomas Boe og by- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen.

Annonce
Jeg synes, det er fint, at de har meldt ud, at de vil dialogen og en fælles løsning. Nu håber jeg, at de holder fast i det.

Jesper Hansson, direktør, Svane Shipping

Fint

Hansson påpeger, at det har været en lang og svær proces siden november, da byrådsflertallet indgik aftalen om helt at udfase Kolding Erhvervshavn. Arbejdet med havneplanen har været sat i bero på grund af en klage fra DI og brancheorganisationen Danske Havnevirksomheder, som mente, at den politiske beslutning var ulovlig - den klage blev afvist af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i juni.

- Vi har brug for en afklaring, så vi ved hvor vi står. Også i forhold til vores medarbejdere. Vi vil gerne have en både- og løsning med plads til både by og havn. Og jeg synes, at vi i dag (mandag, red.) har set, at de vil en fælles løsning, som alle kan se sig selv i, og som er til Koldings bedste. Det vil jeg synes er rigtig fornuftigt, siger Jesper Hansson, som konstaterer, at der ikke længere er sat årstal på udløbsdatoen for Kolding Erhvervshavn. I visionsaftalen hedder der ellers, at den sidste lejekontrakt på erhvervshaven skal ophøre i 2043.

Det må være svært at agere som virksomhed i sådan en usikkerhed?

- Selvfølgelig er det det, men det bedste for alle er, at havnen er i drift så længe som muligt.

Er du mere positiv overfor fremtiden nu, end du var for 14 dage siden?

- Jeg synes, det er fint, at de har meldt ud, at de vil dialogen og en fælles løsning. Nu håber jeg, at de holder fast i det, siger Jesper Hansson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Antallet af alvorligt syge coronasmittede syddanskere bliver ved med at stige

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce