Annonce
Tarm

Nu uddannelse: Nu kan du bliver leder i Skjern

Julen er ovre, men det var alligevel noget af en julegave, Innovest fik, da Erhvervsakademiet MidtVest valgte at flytte lederuddannelser hertil. Arkivfoto.

Erhvervsakademiet MidtVest opretter ny lederuddannelse på akademiniveau ved Innovest i Skjern.

SKJERN: Nu behøver du ikke drage uden for kommunegrænsen, hvis du vil tage en videregående lederuddannelse.

Onsdag den 27. februar tilbyder Erhvervsakademi MidtVest nemlig ledelseskurserne "Ledelse i praksis" og "Projektledelse" ved Innovest i Skjern.

Kurserne er en del af akademiuddannelsen i ledelse, som egner sig til personer, der ønsker opkvalificering, mens de arbejder.

- Vi glæder os utroligt meget til at komme i gang i Skjern, og vi ser frem til at møde, sparre og udvikle i samarbejde med de mange vestjyske ledere, siger chefkonsulent Peter Jørgensen, Erhvervsakademi MidtVest.

Erhvervsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har gennem flere år søgt at få en lederuddannelse hertil.

Årsagen er meget enkel:

Med 30.000 arbejdspladser i kommunen er der et stort behov for efteruddannelses- og kursustilbud på både grundlæggende og videregående niveau, så medarbejdere og ledere i både private og offentlige virksomheder kan uddanne sig lokalt og tæt på arbejdspladsen.

- Der er rigtig mange virksomheder, der har behov for at uddanne deres ledere også på akademiniveau, siger Bjarne Søgaard Nielsen, uddannelseskonsulent hos Innovest.

Lederkurser

I forvejen udbyder KompetenceGruppen - UdannelsesCener Ringkøbing-Skjerns afdeling for efteruddannelse - en række lederkurser- og uddannelser, herunder Den Grundlæggende Lederuddannelse, der giver adgang til Erhvervsakademiets akademiuddannelser.

Det har i flere år været et ønske fra erhvervslivet og erhvervsrådet, at der også skulle være lokale muligheder for at bygge oven på dette forløb med mere viden og udvalgte redskaber til god ledelse.

Nu er det altså lykkedes.

- Vi ved, at mange ar appetit på lederuddannelse på akademiniveau, og forventer, at dette nye tilbud, der er fleksibelt, og bør kunne passes ind i både den enkelte leders og virksomheds dagligdag, vil have stor interesse, siger virksomhedskonsulent hos KompetenceGruppen, Bjarne Wølch Rasmussen.

Annonce
Annonce
Kolding

Forventer kæmpe efterspørgsel: Stender Gruppen på vej med yderligere 220 boliger

Tønder For abonnenter

Gunner har bøvlet med kommunen i over fire år: Nu er stengærde alligevel ikke til fare for trafikken

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Sønderborg For abonnenter

Efter møgår: Pressesky modekoncern tjener igen styrtende med penge

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

Annonce