Annonce
forside

Nu vil Sven skrive til sine børn

Sven Søndergaard trækker sig som formand for Haderslev Jazzclub. Han skal have tid til at skrive sine erindringer og hygge sig med hustruen Jytte Johanneson. Arkivfoto: Jacob Schultz

Om få uger takker den lokale jazz' formand af. Sven Søndergaard har nået en alder, hvor han vil til at gøre det, han har lyst til.

HADERSLEV: I denne tid skriver han på sin niende formandsberetning, som skal "afleveres" ved næste måneds generalforsamling i Haderslev Jazzclub. Og det bliver den sidste.

Sven har besluttet at skifte formandsberetninger ud med sine egne erindringer. Eller i stedet for at skrive til klubbens medlemmer, vil han nu skrive til sine egne børn.

- Min mor døde for nogle år siden, og da vi ryddede hendes hus, manglede vi faktisk hendes erindringer. så nu vil jeg skrive mine erindringer til mine børn, og få den fortalt om, hvordan det var at vokse op i lige efter krigen, forklarer Sven Søndergaard, der er 78 år.

Men ingen erindring uden et lag af jazz, som har fulgt Sven alle dage.

Han er egentlig født i Padborg med voksede op i Vedbøl, hvor hans far var grisehandler.

- Vores hjem var som et andet socialkontor, som hos grisehandler Larsen i Matador, ler Sven, der gik i Vedsted skole.

- Den besøgte jeg forleden, den er blevet til et glimrende kulturhus. Nå, der kom vi ud af en tangent, siger Sven, og tuner igen ind på jazzen:

- Jeg blev fanget af jazzen i de vilde 50'ere, og da jeg som ung flyttede til Tønder, blev jeg medlem af en jazzklub med 1000 medlemmer.

Men så pressede rock and roll sig på, og nogle droppede jazzen, men jeg holdt fast i jazzen og supplerede med rock and roll. For eksempel har jeg også fået arrangeret en fed blusekoncert i november, betror Søndergaard.

Annonce

Min mor døde for nogle år siden, og da vi ryddede hendes hus, manglede vi faktisk hendes erindringer. så nu vil jeg skrive mine erindringer til mine børn, og få den fortalt om, hvordan det var at vokse op i lige efter krigen.

Sven Søndergaard
Sven Søndergaard trækker sig som formand for Haderslev Jazzclub. Han skal have tid til at skrive sine erindringer og hygge sig med hustruen Jytte Johanneson. Arkivfoto: Jacob Schultz

Vil ikke fremhæve

Han vil fortsat komme i jazzklubben, og deltage i den traditionsrige frokostjazz, men han glæder sig til at få mere tid.

- Jeg vil se frem til at slippe for alle de opgaver, der er i dagene op til og efter en koncert, men jeg vil komme til at savne samarbejdet med musikerne, fortæller Sven Søndergaard.

Når snakken falder på musikere, så er Sven en gentleman. Man kan slet ikke få han til at fremhæve en musiker frem for en anden

- De er alle gode på hver sin måde, og de har alle givet gode oplevelser, så jeg vil ikke pille nogen ud, fastslår Sven, men deler dog en oplevelse:

- Jeg nåede faktisk at se Louis Armstrong i Odense, inden han døde, og det var naturligvis en oplevelse.

Svend Søndergaard kan dog godt være bekymret for jazzens fremtid i Haderslev:

- Det er ingen hemmelighed, at medlemmerne er blevet mere grå toppen, og mange er her ikke længere. Da jeg tiltrådte, var der 600 medlemmer, i dag er vi 200 og det er svært at få fat i de unge. Vores kommune er meget fokuserede på sport, derfor kan det også være svært at finde økonomisk støtte til nye tiltag.

Sven er vokset op ved Vedbøl, og husker hvordan han og vennerne som børn kastede rundt med efterladt ammunition. Arkivfoto: Jacob Schultz

Bukker for nye lærere

Men nu oplader han snart bekymringerne til andre og begynder på sine erindringer, men han satser også på at få tid til en koncert eller to sammen med hustruen Jytte, og han forudser også at kunne blive "hyret" som barnepige ind i mellem, men det er en opgave han gerne tager med.

Børn og unge har fyldt en stor del af hans liv. I 37 år varetog han lærergerningen, og når man spørger ham, hvad han siger til fagets tilstand i dag, lyder svaret prompte:

- Jeg bukker dybt og letter på hatten for dem der går ind i faget i dag, som efterhånden drukner i bureaukrati, planer, rapporter og kontrol. Kan du læse det sidste bagfra? Giv fog lærerne mulighed for at undervise i stedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ædle dråber i nye rammer

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce