Annonce
Sønderborg

Nul nye smittede den seneste uge

Sønderborg har fra de første statistikker været en kommune med et lavt smittetryk. De seneste syv døgn så lavt, at ingen er testet positive. Modelfoto: Colourbox
Sønderborg ligger helt i bund i statistikkerne over, hvor mange borgere der i ugens løb er konstateret smittet med coronavirus.
Annonce

Sønderborg: Ikke en eneste borger i Sønderborg Kommune har de seneste syv døgn fået konstateret covid-19. Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut, som hver dag offentliggør nye tal for smittespredning af coronavirus.

Ifølge tallene er der nu mellem nul og 39 borgere i Sønderborg Kommune, der har fået konstateret covid-19, og den gode nyhed er, at der de seneste syv døgn ikke er kommet nye tilfælde.

Sønderborg Kommune er ellers begyndt at sende ansatte i ældreplejen til test, blot de har den mindste mistanke om, at de kan være blevet smittet. Det samme gælder plejehjemsbeboere eller borgere, der modtager hjemmehjælp.

Heller ikke i Haderslev eller Vejen Kommune har der de seneste syv døgn været registreret nye smittede. Det samme gælder Ærø og Fanø og otte andre danske kommuner.

100.543 personer fordelt på hele landet er nu blevet testet for covid-19. 17.857 af dem bor i Region Syddanmark, hvor 814 personer har fået konstateret covid-19. 212 af dem har eller er indlagt på sygehus, og 22 personer er døde.

Det er ikke muligt at se i tallene fra Statens Serum Institut, hvor mange personer i Sønderborg Kommune, der er blevet testet for coronavirus.

Det er vigtigt at pointere, at man kan være smittet uden at få symptomer og derfor ikke opsøger læge for at blive testet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce