Annonce
Esbjerg Energy

Nutidens Esbjerg-hold skal lade sig inspirere af heltene fra 2004: Der er brug for et nyt comeback

De tusindvis af tilskuere, der var blevet i hallen, blev en del af festen, da guldet var hjemme. Her er det Kim Karsberg, der deler sin glæde med publikum. Foto: Ole Joern/JV
6. april vil altid være en helt speciel dato for ishockeyfans i Esbjerg. Vi kigger tilbage på den dag for 17 år siden, da Esbjerg IK blev dansk mester i et gigantisk drama. Esbjerg Energy-kaptajn Jannik Christensen var en knægt på 11 år, der tog hjem fra hallen alt for tidligt.

Indrømmet, situationen kan ikke helt sammenlignes med dengang.

Det hele er lige knap så dramatisk i dag, som det var dengang for 17 år siden, men lad os være ærlige, i Esbjerg benytter vi enhver lejlighed til at mindes den dag i 2004, og når modstanderen nu hedder Aalborg, der står noget på spil, og datoen er den samme – så gør vi det.

Optakt

Ishockey

Fjerde semifinale

17.50

Esbjerg Energy-Aalborg

Esbjerg Energys trup

Cam Knight og Charles Corcoran formentlig ude.

JV tipper

3-2 efter overtid.

Aalborg fører serien 2-1.


For 6. april vil for altid være en helt speciel dato for alle ishockeyfans i Esbjerg. Faktisk kan man vel tillade sig at brede den så meget ud, at ishockeyen havde fat i stort set alle i Esbjerg den dag. Så vildt var det.

For en stund glemte vi, at naboerne fra EfB for ikke ret mange uger siden havde vundet 6-1 i Brøndby og var i gang med måske at vinde DM-guld for første gang siden 1979 – den aften og nat handlede alt om ishockey.

Annonce

Janniks far ville hjem

Også for 11-årige Jannik Christensen.

Han havde på det tidspunkt taget de første spæde skøjtetag i det, der siden skulle blive en flot karriere på klubholdet, og han var selvfølgelig i hallen den aften. Sammen med sin far og 4200 andre – 4202 var det officielle tilskuertal, men historien går på, at brandmyndighederne havde en meget eftergivende mand på vagt den aften – det reelle tilskuertal var tættere på de 5000.

Så der var tryk på på tilskuerpladserne, der var trængsel, det var langt fra alle, der kunne se noget, og det kom til at koste 11-årige Jannik live-oplevelsen.

- Efter anden periode skulle jeg tisse, min far gik med mig på toilettet, og da vi skulle tilbage til vores plads, var det helt umuligt at komme frem. Så sagde min far, at vi bare skulle tage hjem, Esbjerg var bagud 2-0, og han gad alligevel ikke at se dem tabe. Og han gad heller ikke at se det på tv, da vi kom hjem. Han var bare så sikker på, at de ville tabe. Men jeg sagde til ham, at jeg ville se pokaloverrækkelsen og alt det der, så vi tændte for fjernsynet – heldigvis. Det har han fået at høre for mange gange siden, fortæller Jannik Christensen.

Annonce

Historisk drama

For havde Jannik Christensens far fået sin vilje, var både han og sønnike gået glip af et historisk drama. Et drama, der naturligvis er genskabt i levende billeder på storskærmen som optakt til hver eneste hjemmekamp i dag. I den kavalkade af jubelbilleder, der tegner ishockeyens historie i Esbjerg, vil minderne fra 2004 altid have en speciel plads.

Forhistorien var i sig selv ganske dramatisk.

AaB havde skabt sig et gunstigt udgangspunkt ved at vinde finale nummer fem i Esbjerg og bringe sig foran med 3-2 i serien, men i overtiden af finale nummer seks fik Esbjerg slæbt serien ud i den syvende og afgørende kamp.

Også her så det sort ud for Esbjerg Oilers, som klubben hed dengang. AaB havde – som nævnt af Jannik Christensen – bragt sig på 2-0 inden tredje periode, og mange gjorde som Christensen og søn, forlod hallen, fordi det var umuligt at se noget, og det ville jo alligevel ikke ende godt. Talrige er de beretninger om fans, der inden eller i tredje periode foretrak at tage hjem – både for at slippe for bilkøen og for at slippe for at se en flok nordjyder blive kåret til danske mestre.

Det skulle de komme til at fortryde.

Annonce

Sen udligning

For med mindre end to minutter tilbage reducerede Dan O’Connell til 2-1. Troen var tilbage. Og presset mod AaB’s mål blev intensiveret. AaB havde i de sidste sekunder flere muligheder for at ekspedere pucken ud af zonen, og kaptajn Heinz Ehlers gav efter kampen udtryk for, at dommer Søren Helbo havde hjulpet hjemmeholdet lidt rigeligt – faktisk nægtede Ehlers at modtage sin sølvmedalje i raseri over nederlaget.

Men presset på AaB’s mål resulterede i en udligning fire sekunder før tid. Andreas Andreasen skød på mål, målmand Lubos Pisar parerede pucken ud for staven af Martin Rousek, der trak den rundt om keeperen og lagde den ind i det tomme net. 2-2.

Fuldstændig vanvittig jubel i Esbjerg Skøjtehal. En afsindig udvikling på en kamp, der var tabt. Hallen kogte – det samme gjorde alle de, der nu sad i deres bil og på bilradioen kunne høre, hvad de var gået glip af.

Annonce

Norsk guldhelt

Og det skulle blive endnu vildere, for ind på scenen skøjtede en spiller, der i løbet af sæsonen på ingen måde havde udmærket sig. Norske Petter Bart Hansen.

Han havde haft sin stjernestund, da han afgjorde den sjette finale i overtiden, men ingen havde set, at det skulle blive ham, der også skrev det sidste og vildeste kapitel i den fortælling.

Her er hans ord – sagt til JydskeVestkysten i 2015 – om den aktion, der gjorde ham udødelig i Esbjergs ishockeyhistorie.

- I den afgørende sekvens får jeg pucken fra Leos Pipa i venstre side inde i AaB's zone. Jeg får trukket mig fri mig af Heinz Ehlers. Ham var vi ikke ret vilde med. Det kan jeg tydeligt huske. Jeg havde da også haft nogle sammenstød med ham i løbet af serien. Der kom meget "trash-talk" fra hans side, så jeg havde det rigtig fint med, at han til sidst endte med at blive den lille. Jeg havde kræfterne den aften. Jeg var ikke helt så stor som mange af de andre, så på den konto havde jeg måske en fordel, når vi var ude i overtiden. Jeg fortsætter rundt og bagom AaB's mål. Jeg ved, at jeg skal sætte pucken mellem benene på Pisar, hvis den skal have en chance for at gå ind. Det når jeg lige at tænke, og det var jo himmelsk, at det så også lykkedes.

Annonce

Brug det som inspiration

Scenen anno 2021 er lidt en anden.

Vi er ”kun” i semifinale nummer fire, alt bliver ikke afgjort denne aften, Esbjerg Energy skal ikke på den måde bruge et mirakel som dengang.

Men der er i hvert fald brug for et comeback, og har spillerne brug for lidt tro og håb, kan de passende lade sig inspirere af det, der skete for 17 år siden.

6. april er bare en speciel ishockeydag i Esbjerg.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce