Annonce
Rejser

Nutidens murere skriver sig ind i Hammershus’ historie

Murer Michael Møller i gang med at erstatte moderne mørtel med en særlig kalkmørtel på Hammershus. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den knap 800 år gamle borgruin Hammershus på Bornholm har modtaget millionbeløb af en Mærsk-fond til restaurering. Nicolai Møller er en af de murere, der elsker sit arbejde på Hammershus. Han kradser den moderne mørtel ud mellem borgstenene og erstatter det med en særlig kalkmørtel, som bedre kan modstå vind og vejr.

I begyndelsen af maj er højsæsonens turister så småt begyndt at lægge deres vej forbi et af Bornholms mest kendte attraktioner - borgruinen Hammershus. Cirka 500.000 besøgende gæster hvert år Nordens største borgruin. De går sikkert på opdagelse en halv eller hel dag for at suge den historiske stemning til sig. Men der er mennesker, der opholder sig i Hammershus næsten hver dag i flere år.

Borgruinen har nemlig været under konstant restaurering siden slutningen af 1800-tallet. Her begyndte en storstilet restaurering ledet af Nationalmuseets museumsinspektør, Peter Hauberg, som viede sit liv til projektet.

Omhyggeligt arbejde

I nyere tid har A.P. Møller Fonden doneret millioner af kroner til den historiske borgruin. Senest i 2018 modtog Naturstyrelsen en ny donation på 8,2 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Donationen har gjort det muligt at restaurere de dele af ruinen, som er i mindre kritisk stand. En af de håndværkere, der er med til det arbejde, er Michael Møller.

- Nogle tænker, at det er et ensformigt arbejde, men jeg synes, det er spændende, fortæller han fra sin plads på øverste etage i et af ruinens tårne.

Den moderne mørtel er fra en tidligere restaurering, men har let ved at frostsprænge. Så nu udskiftes den med en særlig kalkmørtel, der bedre kan modstå vind og vejr. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Michael Møllers arbejde består i at kradse moderne mørtel ud mellem de store sten, der udgør bygningerne. En mørtel, som blev brugt ved 1900-tallets restaureringer, og som har let ved at frostsprænge. Den udkradsede mørtel erstattes med en særlig kalkmørtel, der er fremstillet, som man gjorde i middelalderen. Den er bedre til at modstå vind og vejr. Der er tre murere på arbejdsopgaven i dag. En mand kan klare to kvadratmeter pr. dag. Indtil videre har Michael Møller i dag med omhyggelighed fyldt to spande med mørtel.

Jeg har fået en større viden om stedet og opdager sjove detaljer. Man kan se mange af historiens spor i væggene. Der er for eksempel hugget kors ind, og der er mærker efter blykugler eller angreb fra kanoner.

Michael Møller, murer

- Man skal kunne lide arbejdet, for det går ikke, at man bare kører løs. Man skal passe på stenene. Det kan for eksempel ikke nytte noget, hvis jeg hakker det her ud, forklarer han og peger på fuger med original mørtel, som skal blive i.

Annonce

Sjove detaljer

For at kunne skelne mellem original og moderne mørtel (det, som skal udskiftes) er der en arkitekt ind over arbejdet. Tårnet er scannet ned til mindste detalje, så man kan dokumentere murværket ved hjælp af 3D-scanninger. Michael Møller var for første gang med til restaureringsarbejdet i 2006. I denne omgang har han arbejdet med det i to år, siden 2019.

Hammerhus. Foto. Birgitte Carol Heiberg

- Jeg har fået en større viden om stedet og opdager sjove detaljer. Man kan se mange af historiens spor i væggene. Der er for eksempel hugget kors ind, og der er mærker efter blykugler eller angreb fra kanoner, fortæller han, mens han trykker den sydbornholmske kalkmørtel ind med en glittepen, som man også bruger til fugearbejde i nutidens huse.

Restaurering af Hammershus

Hammershus på Bornholm er blevet restaureret ad flere omgange. Senest i 2018 modtog Naturstyrelsen en ny donation på 8,2 millioner kroner fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Donationen har gjort det muligt at restaurere de dele af ruinen, som er i mindre kritisk stand. Det gælder blandt andet Mantelgården.

I 2012 modtog Naturstyrelsen en donation på 28 millioner kroner til restaurering. I en periode på fire år blev der arbejdet intenst på en restaurering af de værst beskadigede dele af borgens murværk.

I foråret 2018 åbnede et nyt moderne besøgscenter ved Hammershus med udstilling og restaurant.

Første etape af restaureringen og besøgscenteret blev muliggjort af en samlet donation på 102,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, hvoraf størstedelen er gået til besøgscenteret.

Læs mere på  www.naturstyrelsen.dk.

Faktisk kunne historiens gang godt have været skyld i, at Hammershus aldrig var blevet en del af nutiden som turistattraktion. Borgen blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet som en typisk stærk middelalderfæstning, hvor den ene forhindring for eventuelle angribere afløste den anden. Ifølge Naturstyrelsen mistede borgen sin militære betydning i takt med, at kanonerne vandt frem i midten af 1600-tallet.

Annonce

Tæt på at forsvinde

Derefter fungerede borgen i en periode i stedet som statsfængsel. De mest berømte fanger er kongedatteren Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt, der sad fængslet i Manteltårnet i 1660-1661. De blev særligt kendt for en mislykket fangeflugt. Hammershus blev opgivet i 1743, hvor der blev indgået forskellige kontrakter om nedbrydning, og almindelige bornholmere hentede byggematerialer på den gamle borg.

Først i 1822 blev Hammershus fredet, men der var bygningen i en sørgelig forfatning. Siden da har restaureringer holdt Nordens største borgruin ved lige.

- Vi kan også arbejde om vinteren. Så foregår arbejdet bare i læ af presenninger, fortæller Michael Møller, der også holder af at have en udsigt til naturen omkring Hammershus og Østersøen.

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Rejser For abonnenter

Kommentar: Derfor er september den bedste rejsemåned

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Annonce