Annonce
Indland

Nuuks borgmester stopper efter dokumentar om misbrugte børn

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
DR-dokumentar afslørede svigt med misbrugte børn i Grønland. Borgmester i Nuuk trækker sig.

Nuuks borgmester, Asii Chemnitz Narup, trækker sig fra sin post efter afsløringer i DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder".

Det skriver hun på Facebook.

Dokumentaren viste blandt andet problemer med seksuelle overgreb mod børn og unge i den østgrønlandske by Tasiilaq, der er en del af kommunen Sermersooq, som hovedstaden Nuuk også hører under.

Sagen har udløst en politisk strid i kommunen. Asii Chemnitz Narup repræsenterer partiet IA, og efter DR-dokumentaren har partiet Demokraterne kritiseret borgmesteren og opsagt en samarbejdsaftale med hendes parti.

Det er årsagen til, at hun nu trækker sig som borgmester. Det skriver det grønlandske medie KNR.

- Jeg har i dag meddelt, at jeg trækker mig som borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq. Det er med tungt hjerte, skriver Asii Chemnitz Narup på Facebook.

- Med tungt hjerte, fordi der fortsat er så meget vigtigt, der skal gøres i vores kommune og i vort land, og fordi jeg ikke nåede alt det, jeg gerne ville.

- Jeg vil ikke stå i vejen for samarbejdet i og omkring vores kommune. Men jeg vil heller ikke skulle bruge de næste par år på politiske drillerier, benspænd eller decideret modarbejdelse. For så kan jeg gøre mindre for borgerne, skriver hun.

Asii Chemnitz Narup har været borgmester siden 2008. Selv om hun nu stopper, ser hendes parti, IA, ud til at kunne beholde posten.

Partiet har 9 af 19 pladser i kommunalbestyrelsen, og Samarbejdspartiet enlige medlem mener, at IA skal beholde borgmesterposten.

Det fortæller Michael Rosing, der er valgt for Samarbejdspartiet i kommunen, til mediet Sermitsiaq.

- Selv om jeg i højere grad deler Demokraternes værdigrundlag - når man ser bort fra børneområdet - så mener jeg, at de er stukket af fra regningen.

- De har haft viceborgmesterposten i ti år og har derfor haft viden om forholdene og udfordringen med at løse problemerne med de omsorgssvigtede børn og familier på østkysten, siger Michael Rosing til Sermitsiaq.

Michael Rosing fortæller, at han i øjeblikket forhandler med IA om grundlaget for at pege på en ny borgmester.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce