Annonce
Kolding

Ny afgørelse kan blive bombe under stormflodsdige ved Kolding

Flere sommerhuse i Binderup blev oversvømmet ved stormfloden i starten af 2017 - og det kommer helt sikkert til at ske igen, hvis der ikke dæmmes op for vandet.Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop fejet VVM-tilladelsen til stormflodsdige i Jyllinge Nordmark af bordet og dermed stoppet byggeriet. Nævnets afgørelse kan få konsekvenser for digeplanerne ved Grønninghoved og Binderup.

Kolding: En dugfrisk afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet kan blive en bombe under de fremskredne planer om at opføre et stormsflodsdige ved Grønninghoved og Binderup strande i Kolding Kommune.

Nævnet har netop fejet Roskilde Kommunes VVM-tilladelse til et digebyggeri i Jyllinge Nordmark af bordet, efter at arbejdet var gået i gang. Så nu står alle maskiner stille. VVM-tilladelser beskriver større anlægsprojekters virkning på miljøet.

Nævnets begrundelse for at underkende Roskilde Kommunes VVM-tilladelse er, at opførelsen af diget ved Roskilde Fjord vil ødelægge en lille bitte del af et særligt beskyttet naturområde - nærmere bestemt en halv procent af det samlede såkaldte Natura 2000-område.

I sin afgørelse henviser nævnet til, at "der i henhold til EU-domstolens praksis må antages at være en meget snæver margin for, hvad der skal betragtes som skade på et Natura 2000-områdes integritet".

Det betyder, at digebyggerne på Sjælland kun har små chancer for at komme videre med projektet, for EU-domstolen er den eneste instans, der kan redde Jyllinge Nordmark-diget med en dispensation. Miljø- og Fødevarenævnets afgørelse kan ikke ankes eller bringes videre til andre danske myndigheder.

Annonce

Forslag til løsninger

  • Der arbejdes med to forslag:
  • Et jorddige kommer til at ligge ca. 80-90 cm. over terræn og skal fodres med sand fra vandsiden. I den sydlige del af strækningen skal diget være højere. Anslået pris: Ca. 15 mio. kr.
  • Et klitdige skal sandfodres fra vandkanten, og her skabes et større område til sandstrand. Anslået pris: Cirka 18 mio. kr.
  • Stormfloden i starten af januar 2017 medførte oversvømmelser flere steder langs kysten i Binderup-Grønninghoved. Omkring 15 sommerhuse blev oversvømmet, og nogle af de berørte har opfordret Kolding Kommune til at lave planlægningen for et stormsflodsdige.

Interessant

Til spørgsmålet om, hvorvidt nævnsafgørelsen vedrørende Jyllinge Nordmark får konsekvenser for de aktuelle digeplaner i Kolding Kommune, svarer by- og udviklingsdirektør Merete Dissing:

- Godt spørgsmål. Det skal vi have undersøgt. Vi er opmærksomme på, at vi er inde og røre ved et Natura 2000-område i Grønninghoved og Binderup, og vi er i dialog med Miljøstyrelsen om det. Og så kommer den her afgørelse. Den er helt klart interessant for os. Men ingen kan lige nu sige, om det får nogen betydning for projektet her i Kolding, siger hun.

Merete Dissing understreger, at der endnu ikke er taget endeligt stilling til, om der skal bygges et stormflodsdige ved Binderup og Grønninghoved. Den afgørelse skal Kolding Byråd først træffe, når de mange hundrede sommerhusejere, som skal betale gildet, er blevet hørt.

Bør afklares

En af dem er Jens Haue, bestyrelsesmedlem i Kystvejs Vejlaug, som med sine 165 medlemmer ønsker at forholde sig neutralt til digeprojektet.

Han fortæller, at de cirka 550 grundejere i området netop har modtaget en skrivelse fra Kolding Kommune om en forhøring af digeprojektet - og hverken i denne skrivelse eller på et stort informationsmøde forrige lørdag med deltagelse af op mod 400 sommerhusejere har kommunen oplyst om Natura 2000-problematikken.

Det er under al kritik, eftersom kommunen har kendskab til den, mener Jens Haue.

- Vi ikke har fået at vide, at det hele risikerer at blive underkendt, fordi det strider mod lovgivningen, eller at vi kan være tæt på at begå ulovligheder. Så kan man være for eller imod. Men vi bør som minimum få det her afklaret, før processen kører videre, siger Jens Haue, der understreger, at han udtaler sig som privat grundejer og ikke på vejlaugets vegne.

Han påpeger, at det store digeprojekt ved Jyllinge Nordmark er blevet stoppet, fordi seks grundejere klagede over det til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I Grønninghoved og Binderup har indtil videre 295 fritidshusejere skrevet under på en protest til Kolding Kommune mod kystsikringen - herunder Peter Nicolaisen.

- Og jeg kan da med sikkerhed sige, at jeg kender de første 200, som vil klage over en VVM-tilladelse fra Kolding Kommune, hvis vi nogensinde kommer så langt, siger han.

Op mod 400 deltog i kommunens informationsmøde om digeplanerne forrige lørdag. Mange af dem er imod at etablere sikringen. De mener, at effekten er for lille i forhold til regningen, som de skal betale. Nogle af digemodstanderne havde taget blå kasket på til mødet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce