Annonce
Indland

Ny analyse: 20.000 børn under fem år er fattige

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Børn, der lever i fattigdom, lider afsavn. Det går særligt ud over de allermindste, lyder det fra Red Barnet.

Omkring 20.000 børn under fem år levede i 2017 under fattigdomsgrænsen i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det vækker bekymring hos Red Barnet, at så mange helt små børn vokser op i fattigdom.

- Vi ved, at de første 1000 dage i et barns liv er så afgørende, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet.

- Hvis økonomien er presset, og forældrene er belastet af mange bekymringer, påvirker det de helt små børn negativt, fordi de er ekstra afhængige af deres forældre, siger hun.

Det har tidligere været beskrevet, at det samlede antal børn under fattigdomsgrænsen i 2017 var 64.500.

Men det er første gang, at andelen af 0-4-årige børn, der lever under fattigdomsgrænsen, opgøres.

- Vores frivillige fortæller, at det her er børn, der ikke er sikre på at få en sund og varieret kost eller tøj, der passer til årstiden.

- Det er børn, der er meget bekymrede over mors og fars økonomi, om der nu er råd til huslejen, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, at de nye oplysninger skal have højeste prioritet under de igangværende regeringsforhandlinger.

- Lige nu forhandles der, og det er ingen hemmelighed, at vi håber på, at børnefattigdom står meget højt på forhandlernes liste, siger hun.

Danmarks Statistik har fastsat en indikator for relativ fattigdom. Ifølge den er man defineret som fattig, hvis man har en indkomst, der er under halvdelen af medianindkomsten.

Medianindkomsten finder man ved at rangordne alle danskere efter indkomst og kigge på den midterste.

Samtidig må man ikke have en formue på mere end halvdelen af medianindkomsten. Studerende tæller ikke med.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at lidt flere end halvdelen af mødrene til de børn, der lever i fattigdom, er ufaglærte. Desuden er mange af dem enlige forsørgere.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, giver det ikke mening at kigge på et enkelt år.

- Thornings fattigdomskommission kom frem til, at man skal have en lav indkomst tre år i træk, for at en lav indkomst bliver et problem. Dette er jeg enig i, siger han.

- Lægger man et tre års-kriterie til grund, reduceres antallet af fattige børn med cirka 80 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fordragelige vikinger

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce