Annonce
Tarm

Ny analyse: Fem kystnære vindmølleparker er bedre end én på havet

Det er en bedre forretning for samfundsøkonomien at opføre kystnære vindmølleparker end havmøller, fastslår ny analyse. Arkivfoto: Henning Bagger
KPMG-analyse konkluderer, at fem vindmølleparker ved kysten giver en større samfundsmæssig gevinst end den kommende Thor-havmøllepark ud for Nissum Fjord. Omkostningerne er lavere og forsyningssikkerheden er højere, skriver Energy Supply

Vestjylland: Det er en bedre forretning for samfundet at opføre kystnære vindmølleparker end havmøller, som er placeret mere end 20 kilometer fra vandkanten.

Det fastslår en ny analyse lavet af konsulentfirmaet KPMG for Hovedstadens Energiselskab, Hofor, og European Energy A/S, skriver Energy Supply. Undersøgelsen bygger på en række scenarier baseret på offentligt tilgængelige data, hvor man sammenligner den kommende havmøllepark Thor med fem kystnære vindmølleparker, der tilsammen har samme kapacitet, nemlig 1000 megawatt.

- Analysen viser, at det er fornuftigt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning at etablere kystnær vind som en del af det danske energimiks. Den grønne omstilling af vores energisektor er en gigantisk opgave, der kræver voldsomt store investeringer. Analysen dokumenterer, at kystnær havvind kan være med til at reducere omkostningerne til den fremtidige danske havvindmøllekapacitet med mange milliarder, siger direktør for økonomi og forretning i Hofor, Jan Kauffmann ifølge Energy Supply.

Helt præcist ligger den samfundsøkonomiske gevinst på 12-14 procent.

Det er langt billigere at etablere vindmøller tæt på kysten frem for langt ud på havet. Desuden bekræfter KMPG, at flere mindre kystnære vindmølleparker vil øge forsyningssikkerheden. Ved et kabelnedbrud er det kun den enkelte park, som bliver påvirket, mens et lignende uheld på et stor havmøllepark vil kunne stoppe hele elproduktionen, lyder analysen.

De to selskaber, der har taget initiativ til analysen, arbejder selv med kystnære havmølleparker. Hofor udvikler netop nu to kystnære vindmølleparker, mens European Energy A/S arbejder på tre parker og en testpark ud for Frederikshavn.

Mens de kystnære parker er gode for samfundsøkonomien, så bliver der tilsyneladende ikke taget højde for den folkelige modstand mod vindmøller tæt på kysten. I Ringkøbing-Skjern kan både borgere og lokale politikere tale med de udfordringer, som det kystnære Vesterhavs Syd-projekt har givet. Balladen har blandt andet fået den konsekvens, at byrådet i Ringkøbing-Skjern kun ønsket at bakke op om fremtidige havmølleprojekter, hvis de bliver placeret mere end 30 kilometer fra strandkanten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce