Annonce
Aabenraa

Ny bøde til kendt restaurant: - Det er noget af en parodi

Restaurant Knapp har sit hyr med Fødevarestyrelsen for øjeblikket. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Tirsdag i sidste uge fik Restaurant Knapp den glade smiley tilbage. Onsdag mistede restauranten den igen og fik samtidig en ny bøde.

Aabenraa: Det er ved at udvikle sig til en rigtig sommer-føljeton, og status på seneste afsnit er, at den kendte Restaurant Knapp, der ligger tæt ved Aabenraa og Løjt Kirkeby, igen har fået en bøde og en sur smiley.

Føljetonen, hvor hovedpersonerne er Restaurant Knapp og Fødevarestyrelsen, begyndte 20. maj i år. Her fik restauranten besøg af Fødevarestyrelsens rejsehold på baggrund af en forbrugerhenvendelse.

Kontrollen mundede ud i en sur smiley og en bøde på 7500 kroner, fordi rejseholdets medarbejdere fik oplyst, at et parti franske vine var indkøbt til privat brug og betalt af en privat person. Ifølge Fødevarestyrelsen var vinen dog købt af restauranten, og først efter kontrollen blev den købt privat. Derfor var der tale om urigtige oplysninger.

Annonce

Restauratør Per Dupont fra Restaurant Knapp valgte at betale bøden, fordi han ikke ville slås med Fødevarestyrelsen, som han forklarede til JydskeVestkysten for to måneder siden.

Nye besøg

I tirsdags fik Restaurant Knapp så igen besøg af Fødevarestyrelsen. Det var ikke styrelsens rejsehold, men det skete igen på baggrund af en forbrugerhenvendelse.

Resultatet blev, at alt var i den skønneste orden, og der var ingen anmærkninger. Det betød samtidig, at Restaurant Knapp fik sin glade smiley tilbage.


Føljetonen, hvor hovedpersonerne er Restaurant Knapp og Fødevarestyrelsen, begyndte 20. maj i år.

Fra artiklen


Allerede dagen efter skulle restauranten atter kigges efter i sømmene. Denne gang var det Fødestyrelsens rejsehold, der igen kom forbi til en opfølgende kontrol på baggrund af besøget 20. maj.

Det faldt igen ikke heldigt ud for Restaurant Knapp. I forbindelse med kontrolbesøget i maj måned mistede restauranten nemlig sin elitesmiley, men under onsdagens kontrol kunne rejseholdets medarbejdere konstatere, at elitesmiley-mærkatet stadig sad på indgangsdøren til restauranten.

Det kostede en bøde på 2000 kroner og en sur smiley.

Annonce

En parodi

På Restaurant Knapp, der holder ferielukket i denne uge, ryster man lidt på hovedet af de seneste to måneders oplevelser med Fødevarestyrelsen.

- Jeg synes, det har udviklet sig til noget af en parodi. Vi burde allerede i tirsdags have fået at vide, at vi skulle fjerne elite-smileyen, siger restauratør Per Dupont, der også undrer sig noget over, at Fødevarestyrelsen valgte at aflægge besøg to dage i træk i sidste uge.

Det kan lederen af Fødevarestyrelsens rejsehold til dels godt forstå.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, det er underligt, at vi kommer to dage i træk, men man skal ikke kunne regne ud, hvornår vi dukker op. Vi må komme, når vi ønsker det, og vores kontroller er uvarslede, siger Michael Rosenmark.

Rejseholdet

Fødevarerejseholdet er en assistanceenhed til den ordinære fødevarekontrol og udfører forskellige former for fødevarekontrol i hele landet.

Rejseholdet reagerer på anmeldelser om uregistrerede fødevarevirksomheder, men udfører også kontroller i de etablerede fødevarevirksomheder.

Derudover går rejseholdet i dybden med de virksomheder, hvor den ordinære fødevarekontrol får mistanke om svindel eller andre ulovligheder.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Voldsom stigning i brug af ufaglærte: Her plejes flest ældre af ansatte uden uddannelse i Syd- og Sønderjylland

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Vejen For abonnenter

Brian tabte 90 kilo: - Min kone siger, hun har fået en mand

Aabenraa

Politiet efterlyser: 68-årig dement kvinde er gået fra Rødekro

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Annonce