x
Annonce
Erhverv

Ny bøf-direktør: Jensens Bøfhus henter direktør i café-kæde

Det engelske konsulenthus Anpro kom allerede sidste år med en køreplan for, hvordan Jensens Bøfhus kan blive succesfuld igen. Nu skal den kommende direktør Anders Nikolaisen føre den sidste del af planen ud i livet. Arkivfoto: Lars Juul

Restaurantkæden skal fremover ledes af Vivaldi-caféernes hidtidige kædedirektør, Anders Nikolaisen.

Den kriseplagede restaurantkæde Jensens Bøfhus har nu fundet den direktør, der skal fortsætte arbejdet med at genrejse kæden.

Valget er faldet på 43-årige Anders Nikolaisen, som tidligere har været driftsdirektør i Jensens Bøfhus, men i dag er kædedirektør hos konkurrenten Vivaldi.

Vivaldi driver 17 caféer i Syddanmark og på Sjælland og er en stor økonomisk succes. I det seneste regnskabsår tjente Vivaldi Gruppen 8,5 millioner kroner før skat.

Til sammenligning havde Jensen Bøfhus-koncernen sidste år et underskud på 163 millioner kroner før skat. Jensens Bøfhus har i dag godt 30 restauranter tilbage i Danmark, Sverige og Norge.

Anders Nikolaisen afløser Dorte Gleie, som nåede at være direktør i Jensens Bøfhus i omkring et år. Hun stoppede kort efter, at en ny ejerkreds overtog Jensens Bøfhus fra stifteren, Palle Skov Jensen, i oktober.

Den nye direktør er personligt håndplukket af Jensens Bøfhus' nye bestyrelsesformand, Jesper Rosener. Ud over at være koncernchef i Jysk Fynske Medier, der bl.a. udgiver denne avis, har han tidligere været adm. direktør i Jensens Bøfhus. Der arbejdede han og Anders Nikolaisen tæt sammen.

- Og Anders var en stor succes, da han arbejdede sammen med mig dengang. Han har været et helt oplagt emne til jobbet. Han kender Jensens Bøfhus, og han har skabt flotte resultater både hos Jensens og hos Vivaldi, siger Jesper Rosener.

Annonce
Anders Nikolaisen nåede at være fire år hos Vivaldi. Her har han set, hvordan hans gamle arbejdsplads Jensens Bøfhus kom ud i store problemer. PR-foto

Forsømte gæsterne

Anders Nikolaisen nåede at være fire år hos Vivaldi. Her har han set, hvordan hans gamle arbejdsplads Jensens Bøfhus kom ud i store problemer med massive underskud, restaurantlukninger og udskiftning i ejerkredsen.

- Jeg har stadig et stort hjerte, der banker for Jensens Bøfhus. Det har gjort ondt at se, hvad der er sket, og når jeg får tilbudt muligheden, vil jeg gerne bidrage til at rette op på det igen, siger Anders Nikolaisen.

Hvad mener du, at der er gået galt for Jensens Bøfhus?

- Det bliver en personlig udlægning, for jeg har jo ikke været med. Men mit gæt er, at man har forsømt at se på, hvad gæsterne synes er vigtigt. Det er helt ned på menukortniveau, indretning af restauranter, service og andre parametre, som indgår, når gæsten skal have en god oplevelse, siger Anders Nikolaisen.

Han tiltræder i det nye job 1. januar.

- Jeg skal afslutte det, jeg er i gang med i Vivaldi. Så skal jeg bruge tid på at sætte mig ind i, hvor Jensens er i dag. Det er en virksomhed, der ser meget anderledes ud end den, jeg forlod, siger Anders Nikolaisen.

Besøgsfremgang

Jesper Rosener fremhæver, at de nuværende bøfhuse tiltrækker 3,5 millioner gæster årligt, og at besøgstallet er steget med 25 procent siden sommerferien. Det skyldes blandt andet nye menukort og en kampagne kaldet "God bøf eller gratis".

- Der har været talt meget om Jensens Bøfhus' problemer og udfordringer. Men man skal huske, at der har været 3,5 millioner mennesker om året, der vælger at gå på Jensens. Det er et fantastisk udgangspunkt for at skabe en god forretning, siger Jesper Rosener.

Derfor anerkender Anders Nikolaisen også det arbejde, der på det seneste er udført for at skabe overskud i kæden. Det respekterede engelske konsulenthus Anpro kom allerede sidste år med en køreplan for, hvordan Jensens Bøfhus kan blive succesfuld igen.

- Der ligger en plan, som de er godt i gang med. 25 procents gæstefremgang er flot i min branche, så jeg har ingen grund til at ændre markant i den. Men jeg vil forholde mig til de tiltag, der kommer i fremtiden, siger Anders Nikolaisen.

Jensens Bøfhus afslutter sit regnskabsår til nytår, men Jesper Rosener ønsker ikke at kommentere, hvordan regnskabstallene vil se ud for 2018.

- Men det er ikke en opgave, der er løst. Det er helt klart, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Big World i Varde afleverer maden i bagagerummet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Annonce