Annonce
Erhverv

Ny bøfchef: - Jeg læser alle anmeldelserne

Kundernes tilfredshed med Jensens Bøfhus stiger, hvis man skeler til vurderingstjenesten Trustpilot. Her er bøfkæden gået fra to til fire stjerner ud af fem mulige siden juni.

Alligevel skal man ikke lede længe for at finde harmdirrende anmeldelser fra kunder, der i detaljer beskriver deres dårlige oplevelser med at spise hos Jensens Bøfhus.

Også selv om kæden nu er nået langt i sin genopretningsplan, der især handler om at skabe gode gæsteoplevelser.

Jensens Bøfhus' kommende direktør, Anders Nikolaisen, ser de negative anmeldelser som et vilkår for branchen.

- Vi lever i hele branchen med, at alle gæster er madanmeldere. Det er kun dejligt, for det er også der, at vi henter inspiration til, hvor vi skal hen. Har man forsømt at give en god oplevelse, så får man det at vide, siger Anders Nikolaisen.

Han er i dag kædedirektør hos den konkurrerende cafékæde Vivaldi, og her kender man også til forbrugernes kritiske kommentarer på nettet.

- Hos Vivaldi tager vi alle anmeldelser seriøst, og jeg sidder som direktør og læser alle anmeldelserne. Det er med til at påvirke mine beslutninger i forhold til, hvordan virksomheden drives, siger Anders Nikolaisen.

Holdningen bakkes op hans kommende chef, Jensens Bøfhus' bestyrelsesformand, Jesper Rosener.

- Man må ikke have en idé om, at fordi vi har været igennem hårde tider, så er det o.k., at nogle kunder er utilfredse, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce