Annonce
Esbjerg

Ny børnebog fra Fanø-forfatter: Havets klimakamp

Sådan ser tegneren Johannes Töws forfatteren Jan Egesborg proces med at lave børnebøger ud af  naturvidenskab. Tegning: Johannes Töws
Forfatteren Jan Egesborg og illustratoren Johannes Töws har skabt en ny bog om klimaet sammen forskere fra DTU.
Annonce

Fanø:  Havet sætter sig i folk, der lever dér. Det gælder også forfatter Jan Egesborg, der bor i Sønderho og netop er udkommet med endnu en børnebog i serien om Finn Foton. Bogen handler om den kendte videnskabsmand Augusts Kroghs ukendte ekspedition til Grønland i 1902.

På sine lange, øde gåture i strandkanten på Fanø fik Jan Egesborg ideen til en ny bog om havets evne til at hjælpe os i kampen mod klimaforandringerne.

August Krogh var videnskabsmanden, der som den første nogensinde konkluderede, at det er menneskets afbrænding af kul, der er årsag til den høje mængde CO2 i atmosfæren over Grønland.

Forsiden på den ny bog om Finn Foton. Tegning Johannes Töws

På samme ekspedition konkluderede Krogh, at havet regulerer mængden af CO2 i luften, fordi havet kan optage CO2.

Bogen foregår i samme skøre univers, som Jan Egesborgs to tidligere bøger, der er inspireret af, at forfatteren bor i landsbyen Sønderho. Serien er blevet en succes - og den 27. november udkommer etteren i serien i øvrigt i Japan. Fælles for de tre bøger i serien er et stærkt naturvidenskabeligt element kombineret med en skørt og humoristisk univers.

Forfatteren Jan Egesborg og illustratoren Johannes Töws har skabt bøgerne sammen med kvantefysikeren Ulrich Busk Hoff (DTU) og andre forskere fra DTU.

Skabelsen af den nye børnebog og udbredelsen af den er støttet af  M. B. Richters Fond, Spar Nord Bank, Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg Havn, Danibo og Fanø Kommunes frie kulturmidler og udgives af Polyteknisk Forlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce