Annonce
Haderslev

Ny børnehave kan flytte sammen med idrætscenter

Haderslev Idrætscenter kan få en børnehave som nabo fra 2023. Arkivfoto: Claus Thorsted
Forældre har ladet sig inspirere af Gram: En daginstitution, der skal erstatte den snart 50 år gamle Rosengården, bygges sammen med Haderslev Idrætscenter.

HADERSLEV: En ny børnehave skal bygges sammen med Haderslev Idrætscenter. En tæt kontakt mellem centret og institutionen vil styrke børnenes indlæring, sundhed og motorik gennem fysisk aktivitet.

Det er forældrebestyrelsen ved Sct. Severin Børnehuse, der har et ønske om, at en ny børnehave i den nordlige del af Haderslev by kommer til at smelte sammen med idrætscentret.

Annonce

Daginstitution

Placering af en ny institution i Haderslev by har været drøftet af udvalget for børn og familier i halvandet år.

Der er afsat i alt 35 millioner kroner i kommunens investeringsoversigt til nye institutioner i årene 2021-2022.

Café kan bistå

En ny institution skal erstatte den snart 50 år gamle Rosengården på Thrigesvej. Forældrebestyrelsen er blevet inspireret til forslaget efter at have set den nyeste institution i kommunen, børnehuset Nobi i Gram, der er bygget sammen med et motorikcenter.

En arbejdsgruppe anbefaler, at institutionen får indgang direkte ind til idrætscentret for at få den højest mulige synergieffekt. For eksempel kan centrets café, der har fokus på sund mad, stå for en frugtordning og levere mad til institutionens ture og ekskursioner.

Dyr renovering

Forvaltningen har beregnet, at byggeri af en børnehave på et areal, der ikke er byggemodnet, vil koste mellem 18.000 og 20.000 kroner per kvadratmeter. Hertil kommer indretning af legeplads og køb af inventar. Haderslev Kommune ejer grunden.

Til sammenligning vil det koste 17.500 kroner per kvadratmeter, hvis Rosengården, der er fra 1970, skal bringes op på nutidig standard.

Hvis kommunen ender med at bygge en børnehave med samme udgangspunkt som Nobi i Gram, normeret til 130 børn, vil det koste mellem 25 og 28 millioner kroner. Der er afsat i alt 35 i investeringsoversigten til nye institutioner i Haderslev by i årene 2021-2022.

I første omgang beder udvalget for børn og familier om en plan for det samlede forventede pasningsbehov i byen, så politikerne får klarhed over, om der er behov for to institutioner, eller om der ud over en ny børnehave skal bygges til på en eksisterende.

Planen skal indeholde en plan for sammenbygning med idrætscentret. Af hensyn til kommunens økonomiske situation skal åbningen finde sted i 2023 og ikke 2022.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce