Annonce
Rejser

Ny bog: Bliv klogere på Amman

Amman, Jordans hovedstad, kommer langt nede på listen over storbyer, danske rejsende besøger, så på den baggrund kan det måske undre, at Saliha Marie Fetteh har valgt at udgive en bog, "Alle veje fører til Amman", om netop den by. Der er da heller ikke tale om en traditionel rejseguide, som ville have et begrænset publikum, men en uhyre indsigtsfuld bog om groft sagt alle facetter af dagliglivet i Amman.

Det nærmeste, bogen kommer en guide, er en gennemgang af byens forskellige kvarterer, shopping og noget om, hvordan offentlig transport fungerer. Ellers er det emner som affaldskulturen, de etniske grupper i byen, tjenestepigerne, homoseksualitet, graden af ytringsfrihed, numsespulere (toiletforholdene), graffiti, religion, årets gang i Amman, maden (med opskrifter) og meget, meget mere, der med en let og uhøjtidelig pen tages under behandling.

Forfatteren er uddannet folkeskolelærer, cand.mag. i mellemøststudier og ansat som underviser i arabisk på VUC i Odense. Hun er desuden foredragsholder, debattør og blogger. Siden 2015 har hun pendlet mellem Odense og sit hjem i Amman.

"Alle veje fører til Amman - Mødet med en mangfoldig by", forlaget Historia, 225 sider (illustrerede), vejl. udsalgspris 269,95 kroner. /thor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce