Annonce
Nordtyskland

Ny bog: Far og søn havde et liv fyldt med kamp

SA-trop marcherer gennem Flensborg. Foto: Peter Hattesen.
Holger Hattesen og hans far Peter var begge kunstnere, men også forkæmpere for danskheden i Flensborg. Ny dobbeltbiografi fortæller familiens historie i blandt andet nazitiden.

FLENSBORG: Den 21. november præsenterer Lars Erik Bethge sin ny dobbeltbiografi "Rygrad", der handler om de dansksindede flensborgere Peter og Holger Hattesen. De to mænd - far og søn - drev fra 1931 til 1993 den kendte kunsthandel Hattesen i Flensborg. Deres familiehistorie omfatter krigstraumer, forfølgelse og modstandsarbejde under nazi-diktaturet, kampen for Sydslesvigs genforening med Danmark efter Anden Verdenskrig og ønsket om en dansk-tysk forsoning. Det skriver forfatteren i en pressemeddelelse.

Både Peter og Holger Hattesen var kunstnere. Faderen var fotograf, sønnen var en af det 20. århundredes mest fremtrædende, danske billedkunstnere syd for grænsen.

„Rygrad“ præsenteres den 21. november kl. 19 i den nedlagte købmandsbutik i Norderstraße 78 i Flensborg. Her er der også en lille udstilling med værker af Peter og Holger Hattesen.

Bogen udkommer på både dansk og tysk.

/JV

Annonce
Selvportrætter af Peter Hattesen fra 1930erne og Holger Hattesen fra 1990.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce