Annonce
Udland

Ny bog: Hitler var under stærk påvirkning fra sin far

Adolf Hitler på vej ud af en kirke i Bremerhaven i Tyskland i 1932. Nyopdagede breve tyder på, at Adolf Hitler var under stærk påvirkning af sin far. Det skriver en historiker i en ny bog om den nazistiske leder ifølge dpa. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Breve, der for nylig er fundet i et udhus i Østrig, tyder på, at Adolf Hitlers far ville fremstå som lærd.
Annonce

Nyopdagede breve tyder på, at Adolf Hitler var under stærk påvirkning af sin far. Det skriver en historiker i en ny bog om den nazistiske leder ifølge dpa.

Lige som sin søn havde Alois Hitler stærkt overdrevne forestillinger om sine egne evner og om den viden, han selv havde tilegnet sig, siger den østrigske historiker Roman Sandgruber.

Historikeren har analyseret 31 tidligere ukendte breve, som Alois Hitler havde sendt til den mand, som solgte ham en gård i den østrigske landsby Hafeld.

En slægtning til manden tog for fem år siden kontakt til Sandgruber og fortalte ham om brevene, som hun havde fundet på loftet i sit hjem.

De maskinskrevne sider tyder på, at Hitlers far, en toldembedsmand, var en bedrevidende type, som gerne hævdede sig over for andre.

- Hans far havde et ønske om at fremstå som en velhavende, lærd jordejer, som stod over alle andre, siger Sandgruber til dpa.

Både far og søn nærede foragt over for myndigheder og autoriteter, ligesom de begge var opfyldt af antireligiøse følelser, siger historikeren.

Adolf Hitler, som blev født i provinsen Øvre Østrig i 1889, blev som leder af det nazistiske parti tysk forbundskansler og udløste Anden Verdenskrig og massedrab på jøder og andre forfulgte grupper.

I sin bog "Hitlers far - hvordan sønnen blev diktator" argumenterer Sandgruber også for, at Hitler allerede var antisemit som ganske ung i Øvre Østrig.

Andre historikere har sagt, at Hitlers jødehad opstod, da han kom til Wien.

Sandgruber skriver, at en oprindelig version af en Hitler-biografi, som blev skrevet af Hitlers teenageven August Kubizek viser, at Hitler kom med i en antisemitisk klub blot to måneder efter sin ankomst til den østrigske hovedstad.

/ritzau/dpa



Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce