Annonce
Sport

Ny Brøndby-boss kritiserer klubbens Europa-kampagne

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Carsten V. Jensen kalder det et problem for dansk fodbold, at primært FCK gør det godt internationalt.

I torsdags tabte Brøndby 1-3 ude til portugisiske Braga og røg dermed ud af Europa League-kvalifikationens tredje runde med et samlet 3-7-nederlag.

Med samme cifre tabte FC Midtjylland til skotske Rangers i tredje runde, mens Esbjerg runden inden røg ud til hviderussiske Shakhtyor Soligorsk.

Dermed skal dansk fodbold endnu en gang sætte sin lid til FC København, der i den afgørende playoffrunde til Europa League møder lettiske Riga FC.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, mener, at det er problematisk, at de øvrige danske hold ikke kan levere uden for landets grænser.

- Det er helt sikkert et problem for dansk fodbold, at det primært er FCK, der henter koefficientpoint til Danmark, og personligt er jeg ikke tilfreds med vores europæiske kampagne.

- Hvis vi står om et år og igen er røget ud af tredje kvalifikationsrunde, skal det ikke være med fire-fem måls margin, så skal det være med ét eller to mål, siger Carsten V. Jensen.

Brøndby-træner Niels Frederiksen ærgrer sig også over, at det ikke lykkedes holdet at hente flere koefficientpoint til Danmark.

- I dansk fodbold skal vi klare os godt i Europa, og det skal vi også i Brøndby.

- Vi skal have europæiske ambitioner, og så gælder det om at få skrabet nogle point sammen, siger Niels Frederiksen.

Selv om Brøndby skuffede med europæiske briller, har holdet hentet 13 point i de første seks kampe i Superligaen, og det blåstempler Carsten V. Jensen.

- Vi har mere end to point i snit i Superligaen, og det er okay lige nu. Jeg vil sige, at vores præstationer i Superligaen er godkendt, men det er vores præstationer i Europa ikke, siger fodbolddirektøren.

Brøndby var senest i et europæisk gruppespil i 2005, hvor de blågule deltog i Uefa Cuppen, der siden har skiftet navn til Europa League.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce