Annonce
Sønderborg

Ny bypark med flot sten

Den flyttede genforeningssten ved Nordborg Sø. Privatfoto 
Annonce

Læserbrev: Etableringen af byparken ved Nordborg Sø er godt i gang. Parken skal være med til at binde byen og Nordborg Sø sammen på en mere indlysende og indbydende måde.

Allerede nu prydes den kommende bypark med den flotte og vigtige genforeningssten, hvis påskrift på flotteste vis er blevet frisket op af frivillige fra Nordborg Sangforening. Det er indiskutabelt at selve flytningen af og planerne med stenen skulle have været drøftet og foregået i samspil med sangforeningen.

Genforeningensstenen har nu fået en fornem placering og er allerede synlig for gående og cyklister. Det glæder jeg mig også til, at søen bliver, når træer og siv bliver beskåret. Jeg glæder mig over stenen og etableringen af byparken, hver dag når jeg cykler forbi med mine børn, som allerede har været henne og røre stenen og spørge til historien.

Og det er vel netop her at byparken skal komme til sin ret, nemlig ved at den bliver brugt af unge som gamle, nordborggensere som turister. En attraktiv bypark med en lille bro som forbinder åmundingen, en flot genforeningssten og opholdspladser hvor området kan nydes, skal være indbydende for såvel borgere og turister, og det kræver vedligehold.

Sker det vil byparken være med til at løfte Nordborg By og Nordborg Sø. Jeg glæder mig på Nordborgs vegne. En indbydende bypark, som forbindelse mellem by og sø, det er da en indlysende idé.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce