Annonce
Sønderborg

Ny cykelfærge får første afgang i juni

Færgen Rødsand har 12 pladser. Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen
Cykelfærge mellem Egernsund og Langballigau har fået den sidste tilladelse og begynder driften.

EGERNSUND: For kort tid siden fik den nye cykelfærge Rødsand, der skal sejle mellem danske Egernsund og tyske Langballigau, den sidste tilladelse til driften fra de tyske søfartsmyndigheder.

Det betyder, at driften nu går i gang. Ruten går fra Egernsund i Danmark og via Rendbjerg og Brunsnæs over til Langballigau. Den første afgang er den 28. juni om formiddagen, og her er den danske minister Ellen Trane Nørby (V) inviteret til at sejle med.

Der kan ses mere om færgen på netsiden www.cykelfaergen.info, og her kan der også bookes billetter. Siden kan læses på dansk, tysk og engelsk.

– Vi har allerede fået de første bookinger, og en enkelt afgang er allerede udsolgt, fortæller manden bag færgen, Gerhard Jacobsen.

Han har kun 12 pladser på den lille færge at gøre godt med, så der vil hurtigt blive udsolgt.

Afgangstiderne kan ses på hjemmesiden, og her vil man også erfare, at færgen hver torsdag sejler til Flensborg og tilbage til Egernsund igen – foreløbig indtil slutningen af juli.

Billetterne koster 125 kroner hver vej, ligesom der også skal svares noget for en eventuel cykel. Der er mulighed for at sejle den ene vej og cykle hjem igen. Det kunne måske ske på Gendarmstien.

Billetterne mellem Egernsund og Langballigau koster også 125 kroner pr. næse – børn betaler det samme som voksne. De korte ture til Rendbjerg og Brunsnæs er billigere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce