Annonce
Haderslev

Ny cykelsti skal indvies

Så er der snart cykelsti mellem Vojens og Over Jerstal. Arkivfoto
Cykeltur markerer indvielsen af ny cykelsti mellem Over Jerstal og Vojens.

Over Jerstal: Siden februar har Haderslev Kommune været i gang med arbejdet med en ny cykelsti mellem Vojens og Over Jerstal.

Fredag 30. august indvies cykelstien med cykelture både fra Over Jerstal til Vojens og den anden vej – inden arrangementet slutter i Byparken i Over Jerstal.

Alle er velkomne til at tage en tur på den nye cykelsti mellem de to byer, når den indvies. Man kan enten møde op med sin cykel klokken 15.30 i Over Jerstal eller klokken 16 i Vojens.

Mødestedet i Over Jerstal er i den nordlige ende af Brombærvej, hvor man klokken 15.30 cykler samlet mod Vojens.

Mødestedet i Vojens er ved indkørslen til Kudsk og Nissums jorddepot, hvor den røde snor klippes klokken 16 af formand for Udvalget for Plan og Miljø, Thomas Vedsted, og formand for Landdistriktsudvalget, Bent Kloster.

Herefter går turen ad cykelstien tilbage til Over Jerstal, hvor der er kaffe, kage og saftevand frem til klokken 18.

Cykelstien mellem Vojens og Over Jerstal er en 3,9 km lang dobbeltrettet cykelsti. Den er budgetteret til 12 millioner kroner, hvoraf de 40 procent finansieres at statens cykelstipulje.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Annonce