Annonce
Haderslev

Ny deltagerrekord ved DGI Hærvejsløbet

DGI Hærvejsløbet strækker sig fra Flensborg til Viborg via en 275 km landevejsrute. Der er dog mulighed for at vælge kortere strækninger med startsteder længere opppe i landet. Foto: Martin Paldan
Hvor der i 2018 var 5.289 tilmeldte - er dette års tal nu over 5.300. Arrangørerne forventer cirka 600-700 flere tilmeldte, inden løbsstart lørdag 29. juni.

Haderslev: I 2018 blev DGI Hærvejsløbet Danmarks største cykelløb målt på antal deltagere. I 2019 har løbet for syvende år i træk øget deltagerantallet.

Mens mange motionscykelløb i Danmark kæmper med stagnerende eller faldende deltagerantal, oplever DGI Hærvejsløbet igen i 2019 en fremgang i antallet af deltagere. Fem uger før løbet har antallet af tilmeldte overgået sidste års deltagerantal.

Hvor der i 2018 var 5.289 tilmeldte, er dette års tal nu over 5.300. Og arrangørerne forventer cirka 600-700 flere tilmeldte, inden løbet skydes i gang lørdag 29. juni.

- Vi ved fra de foregående år, at der kommer en del deltagere de sidste uger op til løbet. Så vi håber på, at vi i år kan runde de magiske 6.000 deltagere, siger løbsleder for DGI Hærvejsløbet, Magnus Korsgaard Nielsen.

Annonce

Fokus på oplevelser

De mange deltagere er ikke det vigtigste mål for DGI Hærvejsløbet, men arrangørerne tager det positivt og som et udtryk for, at løbet appellerer til mange motionister.

Som en forklaring på det fremhæver løbslederen, at DGI Hærvejsløbet fra begyndelsen handlede om fælles oplevelser undervejs i løbet og ikke på, hvor hurtigt deltagerne kunne gennemføre.

Vores fokus ligger på at lave ekstraordinære depoter, finde de flotte ruter gennem landskabet og i det hele taget tage hånd om vores deltagere og give dem en oplevelse ud over det sædvanlige. Og det tiltaler åbenbart rigtig mange motionister, at det handler om oplevelserne i stedet for racet og det at komme først i mål, siger Magnus Korsgaard Nielsen.

Man kan se mere på www.dgi.dk/haervejsloebet.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce