Christian Christiansen Svane tiltræder som ny trælastdirektør for Bygma Haderslev pr. 1. december 2020. Den kun 35-årige Christian Christiansen Svane er udlært i Bygma Esbjerg og har siden 2016 været salgschef samme sted. Det seneste år har han været konstitueret filialchef for Bygma Sønderborg.
Den 1. december overtager Christian Christiansen Svane så ledelsen af Bygma Haderslev. ”Jeg kommer med en ydmyg tilgang til medarbejdere og kunder, men også med en masse idéer til videreudvikling. Min branche- og salgsmæssige baggrund og året som filialchef i Sønderborg har rustet mig godt til jobbet. I første omgang vil jeg lære medarbejderne og deres kompetencer at kende og have fokus på at videreudvikle teamet som et samlet hold. Dernæst skal vi sammen udvikle markedet i og omkring Haderslev, ligesom synlighed i lokalområdet står højt på min dagsorden”.