Annonce
Haderslev

Ny ejendomsmægler: Brian vil gøre det nemmere at sælge huse

Brian Dixen er indehaver af Nembolignu.dk, som han har åbnet på Nordhavnsvej. Han vil gøre det nemmere og billigere at sælge sin bolig. Foto: Stine Hygum
40-årige Brian Dixen har åbnet Nembolignu.dk på Nordhavnsvej. Han vil arbejde sig ind på det lokale boligmarked med sit koncept.

HADERSLEV: På Nordhavnsvej 4 holder Haderslevs nyeste ejendomsmægler til. Det er den 41-årige Brian Dixen, der har fået ideen til og startet Nembolignu.dk.

Ringer man til Nembolignu.dk, så er det Brian Dixen, der tager telefonen.

Er der et hus eller en lejlighed, der skal vurderes, så er det Brian Dixen, der kommer ud og gør det - og skal der vises et hus frem, så er det såmænd også Brian Dixen, der åbner døren og byder de potentielle købere velkommen indenfor.

Det er hele Brian Dixens koncept - at han er Nembolignu.dk.

- Det er grunden til, at jeg kan holde omkostningerne nede, siger han og forklarer uddybende, at når der hverken er ansat sagsbehandlere eller sekretærer, så er det med til at holde omkostningerne - og dermed også salæret - nede.

- Det er kun mig - og det skal kun blive ved med at være mig, slår han fast.

Annonce
Savnet til ejendomsmæglerbranchen har fået 40-årige Brian Dixen til at starte Nembolignu.dk. Foto: Stine Hygum

Savnede faget

Brian Dixen er uddannet ejendomsmægler og har også været ansat hos nogle af kæderne i både Haderslev og Kolding, men i de seneste ti år har han drevet Haderslev Bingocenter, hvor han også har indrettet sit kontor. Han er fortsat indehaver af bingocentret, som han skal drive sideløbende med Nembolignu.dk.

Det kriblede i ham for igen at skrive "ejen

- Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville tilbage til branchen - og nu passer det med, at vores børn er store nok, siger han.

Brian Dixen har lavet sit koncept for at gøre det nemmere for kunderne:

- Det skal være meget nemmere at få et hus solgt. Hele sagsforløbet skal ikke være kringlet, siger han og understreger, at man får den samme pakke, som man gør hos andre ejendomsmæglere.

Korte liggetider

Brian Dixen har allerede solgt sit første hus efter at han startede op som selvstændig ejendomsmægler. Han har et klart mål; liggetiderne i hans forretning ikke skal være lange:

- Hvis et hus ikke kan sælges på et halvt års tid, så er der enten noget glat med husets stand eller prisen, siger han.

Derfor vil han heller ikke være bleg for at fortælle sine sælgere, at der kan være nogle ting, som de bliver nødt til at lave om, hvis det skal lykkes at sælge deres hus:

- Det kan være, at de mørkerøde vægge skal males - eller at man skal se at få brugt den weekend i haven og fylde traileren, så potentielle købere kan se de muligheder, der er i huset. Det bliver lidt ud fra samme devise som i TV-programmet " I hus til halsen", siger Brian Dixen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Brandfolk mindedes brandfolk

Annonce