Annonce
Tønder

Ny ejer kaster håndklædet i ringen: Sætter Bowler Inn til salg

Allan Filsø Thomsen købte 1. februar Bowler Inn, Tønder, på tvangsauktion. Det var meningen, at han hurtigt skulle finde en forpagter, men sådan er det ikke gået. Nu sætter han hele molevitten til salg til for 4,5 millioner kroner. Foto: Martin Franciere
Ejeren Allan Filsø Thomsen er ikke lykkedes med at finde en forpagter af det tidligere Bowler Inn - nu Filsø Hotel. Nu sætter han hele centret til salg.
Annonce

TØNDER: - Det driller så meget, og jeg gider ikke mere. Kan jeg sælge det, er det fint, lyder det fra ejeren af Filsø Hotel (tidligere Bowler Inn), Allan Filsø Thomsen.

Allan Filsø Thomsen kastede penge i Bowler Inn som en langsigtet investering. Det var meningen, at han skulle finde en forpagter og hurtigt videre. Men sådan er det ikke gået. Så langt fra, endda.

- Jeg er overrasket over, at man i branchen giver hånd på en aftale, og at det alligevel ikke bliver til noget, siger Allan Filsø Thomsen, der i de første måneder oplevede stor interesse for bowlingcentret, restaurant og de 10 værelser i tilknytning til centret.

Annonce

Banker og corona

Faktisk var interessen så stor til at starte med, at han kunne sortere i bunken med interesserede forpagtere. Men, som han selv erkender, så har han ikke været dygtig nok til at sortere de rigtige fra. Desuden har bankerne mere end én gang spændt ben for en forpagter - ydermere har corona-situationen ødelagt det for mindst en potentiel forpagter, beretter Allan Filsø Thomsen.


Jeg er overrasket over, at man i branchen giver hånd på en aftale, og at det alligevel ikke bliver til noget.

Allan Filsø Thomsen, ejer af Filsø Hotel (tidligere Bowler Inn)


Senest havde han i den forgangne uge efter lang tids forberedelse og papirarbejde sendt en aftale afsted, der dermed bare manglede en underskrift. Men også denne gang faldt aftalen i sidste øjeblik.

- Jeg har ingen interesse i at drive hotel eller bowlingcenter, så nu sætter jeg centret til salg, siger ejeren, der har forsøgt forskellige scenarier for at forpagte restaurant og bowlingcenter - men end ikke en opsplitning har resulteret i aftaler.

Annonce

Sælges for 4,5 mio. kr.

For 4,5 millioner kroner får man et bowlingcenter med 10 baner, spillehal, bar, restaurant og hotel med 10 værelser samt en forpagterbolig. Alt i alt er der cirka 2000 kvadratmeter under tag.

- Det er vanvittigt mange kvadratmeter til små penge, siger den 44-årige ejer.

Allan Filsø Thomsen omdøbte Bowler Inn, Tønder til Filsø Hotel. Han fortæller, at han sælger med tab, hvis han finder en køber, der vil give 4,5 mio. kr. for hele centret. Foto: Martin Franciere

1. februar overtog han Bowler Inn i Tønder. Og nu sættes de samme lokaler til salg for en billig penge. Prisen for hele herligheden er 4,5 millioner kroner.

- Jeg er indstillet på, at komme herfra med et tab, siger Allan Filsø Thomsen, som siden overtagelsen har investeret 100.000 kroner i centret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce